Gå ikke glip af Femoral Stress Fractures in the Female Runner - Sådan afdækker du det mest almindelige røde flag hos kvindelige løbere, som du ikke vil gå glip af
Casestudie
En 28-årig kvinde henvender sig til fysioterapiklinikken med en tre uger lang historie med smerter i venstre lyske og forreste del af låret, som gradvist er blevet værre, mens hun trænede til sit første halvmaraton. Hun har reduceret sit træningsprogram til to gange om ugen på grund af sine smerter og er i øjeblikket ikke i stand til at løbe mere end 15 minutter.
Hvad er den ENE betingelse, som du ikke vil gå glip af i denne løber??
En stressfraktur er forårsaget af gentagen suboptimal belastning af en knogle over tid i modsætning til et enkelt hårdt slag. Stressfrakturer i hofte- og bækkenregionen (lårbenshals, skamben, korsben og ischium) er mere almindelige hos kvindelige løbere og bør ikke overses som en mulig differentialdiagnose af hofte- og lyskesmerter. Stressfrakturer i lårbenet udgør omkring 11% af alle stressfrakturer i den sportslige befolkning.
Risikofaktorer
Der er flere risikofaktorer for udvikling af stressfrakturer i den atletiske befolkning. De vigtigste risikofaktorer for stressfrakturer er fremhævet nedenfor som en tjekliste.
Klinisk præsentation
Hos kvindelige løbere bør en anamnese med amenoré, reduceret kalorieindtag og tidligere stressskader på knoglerne give anledning til mistanke om stressfraktur(Lodge et al. 2021). De fleste løbere har som regel vage symptomer i hofte- og lyskeregionen. Typisk er smerten diffus omkring lysken, den forreste del af hoften og kan stråle ud til den proksimale lårregion. Der er sjældent ømhed, selv ved alvorlige stressfrakturer. Smerterne forværres typisk ved belastende aktiviteter og forværres over tid. I fremskredne tilfælde kan det udvikle sig til nattesmerter og endda halthed under gang(Petrin et al. 2016).
Stressfrakturer på lårbenshalsen er mere bekymrende på grund af risikoen for komplet fraktur, især for spændingsfrakturer på den øverste del af halsen. Kompressionsfrakturer på den nedre del af halsen anses for at have meget mindre risiko for at udvikle sig til en komplet fraktur.
Hos kvindelige løbere bør en anamnese med amenoré, reduceret kalorieindtag og tidligere stressskader på knoglerne give anledning til mistanke om stressfraktur.
Risikoen for at udvikle avaskulær nekrose efter et forskudt lårbenshalsbrud kan være så høj som 45 %(Bachiller et al. 2002), og derfor er tidlig erkendelse og behandling afgørende i den løbende befolkning.
Fysiske tests
Hop-testen med et enkelt ben er følsom over for stressfrakturer, selvom den skal bruges med forsigtighed hos løbere med alvorlige symptomer. To nyttige tests, som jeg bruger på løbere i klinikken med mistanke om stressfrakturer i lårbenet, er fulcrum-testen og patellar percussion-testen, som er beskrevet nedenfor.
Fulcrum-test
Patellar Pubic Percussion Test
Billeddannelse
Et almindeligt røntgenbillede kan ikke med sikkerhed udelukke en stressfraktur. Desuden ser almindelige røntgenbilleder ofte normale ud i de indledende faser på trods af kliniske tegn og symptomer, der tyder på en stressfraktur(Groves et al. 2005).
MR er guldstandarden for bekræftelse af en stressfraktur. Fordelen ved MR er, at den kan opdage 'knoglestressrespons' ofte uger, før der ses synlige forandringer på røntgenbilleder(Pegrum et al. 2012), hvilket muliggør tidlig indgriben. Alternative billeddannelsesmetoder til diagnosticering af stressfrakturer omfatter knogleskintigrafi.
Løbende genoptræning: Fra smerte til præstation
Forbedr ydeevnen, reducer risikoen for skader, og optimer løbeøkonomien hos dine patienter!
Konklusion
Kvindelige løbere har en øget risiko for stressfrakturer i og omkring hoften. Klinikere bør have en høj grad af mistanke om stressfrakturer som årsag til hofte- og lyskesmerter hos kvindelige langdistanceløbere. Den snigende begyndelse af en vag, dårligt lokaliseret smerte er særligt bekymrende. En positiv hop-test kombineret med ingen specifik ømhed giver anledning til særlig bekymring for en stressfraktur, som skal udelukkes med billeddannelse. Almindelige røntgenbilleder er utilstrækkelige til en tidlig diagnose, og MR-billeddannelse anbefales. Forværrede hoftesmerter hos en løber og manglende evne til at bære vægt bør give anledning til bekymring for alvorlig hoftepatologi og føre til en akut ortopædisk henvisning.
Download vores FRI FORM på Tjekliste til screening for stressfrakturer ved at klikke HER!
Denne blogartikel er taget fra vores onlinekursus Running Rehab - From Pain to Performance. Hvis du vil vide mere om behandling af løbere med skader, herunder indledende genoptræning, belastningsstyring, styrketræning og genoptræning af løb, kan du tjekke vores omfattende online kursus i løberehabilitering med adgang til alle oplysninger om genoptræning af løbeskader.
Tusind tak, fordi du læste med!
Skål,
Benoy
Referencer
