Dette blogindlæg stammer i vid udstrækning fra vores podcastinterview med Tom Goom og er suppleret med videnskabelige beviser. Den er på ingen måde en komplet oversigt over den videnskabelige litteratur om MTSS, men har til formål at give vigtige oplysninger til læseren. God fornøjelse med læsningen!
Medial Tibial Stress Syndrome (MTSS), almindeligvis kendt som skinnebensbetændelse, er en udbredt overbelastningsskade, som primært rammer atleter, der er involveret i løb og sportsgrene med høj belastning. MTSS opstår, når knoglen og det omgivende bløde væv udsættes for repetitiv stress. Det er en velkendt tilstand blandt løbere, men MTSS rammer også atleter i sportsgrene som fodbold, basketball og volleyball. Det er vigtigt at forstå årsagerne, patofysiologien, risikofaktorerne og de bedste strategier for behandling og helbredelse for at kunne håndtere MTSS effektivt. Dette blogindlæg tilbyder en dybdegående udforskning af MTSS med fokus på indsigter, der blev delt i en nylig podcast med Tom Goom, en førende fysioterapeut inden for emnet.
Hvad er MTSS?
MTSS henviser til smerter langs den mediale kant af skinnebenet, som typisk er forbundet med gentagen belastning af knoglen. Det ses ofte hos atleter, der udfører aktiviteter med høj belastning som f.eks. løb, især dem, der pludselig øger intensiteten eller varigheden af deres træning. Smerten viser sig typisk som en dump smerte, som kan blive værre under eller efter løb eller andre vægtbærende øvelser med høj belastning.
Almindelige symptomer på MTSS:
- Smerter langs den mediale kant af skinnebenet: Denne smerte mærkes normalt over en bredere længde af den distale tredjedel af skinnebenets mediale kant, og den fremkaldes typisk ved palpation langs mindst 5 på hinanden følgende centimeter.
- Smerter ved aktivitet: Ubehaget øges normalt ved fysisk aktivitet, især under løb eller efter lange perioder med træning, der involverer underekstremiteten.
- Hævelse: I modsætning til nogle andre skader fører MTSS sjældent til hævelse, men de stærkt irriterede tilfælde giver hævelse på det distale underben.
- Smerten mindskes med hvile: Smerterne bliver ofte mindre eller forsvinder efter en periode med hvile, men vender tilbage, når aktiviteten genoptages.
Selv om MTSS deler nogle karakteristika med andre tilstande som stressfrakturer, er den typisk mindre lokaliseret og involverer et mere diffust smertemønster. Stressfrakturer er derimod mere fokuserede på et enkelt punkt i knoglen og kræver mere intensiv behandling.
Årsager til og patofysiologi for MTSS
Den primære årsag til MTSS er gentagen stress og overbelastning af skinnebenet og det omgivende væv, især når knoglen ikke er i stand til at klare de kumulative kræfter. Denne kontinuerlige belastning kan føre til betændelse i periostet (bindevævet, der omgiver knoglen) og kan i sidste ende føre til knoglemarvsødem og endda stressfraktur.
Patofysiologi:
Muskeltræthed: Når musklerne i hofte og ben bliver trætte, er de mindre i stand til at absorbere stød og stabilisere underbenet. Det øger belastningen på knoglen og bidrager til udviklingen af MTSS.
Overforbrug og mikrotraumer: Den gentagne påvirkning fra aktiviteter som løb forårsager små, gentagne mikroskader. Med tiden heler disse mikroskader på knoglevævet ikke tilstrækkeligt og akkumuleres, hvilket fører til inflammation og smerte.
Genopbygning af knogler: Skinnebenet gennemgår en naturlig remodelleringsproces for at kunne klare disse belastninger. Men hvis træningsmængden og -intensiteten overstiger kroppens evne til at tilpasse sig, kan det resultere i inflammation, periostal irritation og potentielt knoglemarvsødem eller stressfraktur.
Risikofaktorer for MTSS
Flere faktorer øger sandsynligheden for at udvikle MTSS. De omfatter både indre og ydre faktorer. Nøglefaktorer, der har vist sig at være signifikant forbundet med MTSS, er: kvindeligt køn, tidligere MTSS-historie, færre års løbeerfaring, nylig brug af ortoser, øget kropsmasseindeks, øget navicular drop og øget ekstern rotation af hoftebevægelsen hos mænd(Newman et al., 2013).
Yderligere faktorer, der ud fra klinisk erfaring er blevet forbundet med forekomsten af MTSS, er:
1. Træningsbelastning:
En vigtig risikofaktor for MTSS er øget træningsbelastning, især pludselige stigninger i intensitet eller antal kørte kilometer. Hvis man hurtigt øger løbemængden eller træningsintensiteten uden at give kroppen tilstrækkelig tid til at tilpasse sig, kan det give en for stor belastning på skinnebenet og føre til udvikling af MTSS.
2. Fodtøj:
Pludseligt skift til en sko, der giver mindre støtte, eller forkert fodtøj kan bidrage væsentligt til udviklingen af MTSS.
3. Ubalance og svaghed i musklerne:
Svaghed eller ubalance i underbenet og kernemuskulaturen, især læggene, kan resultere i dårlig stødabsorbering, hvilket giver mere stress på skinnebenet. Hvis musklerne omkring skinnebenet ikke er stærke nok til at bære belastningen, kan knoglen tage den største del af stødet.
Styrkeøvelser, især dem, der retter sig mod lægmusklerne, spiller en afgørende rolle i forebyggelse og håndtering af MTSS. Opbygning af styrke i lægge, haser, quads og baller hjælper med at støtte skinnebenet og reducerer sandsynligheden for skader.
GENOPTRÆNING AF MTSS HOS NYE LØBERE
Se denne gratis masterclass med løberehabiliteringseksperten Benoy Mathew eksklusivt på Physiotutors-appen.
Behandling af MTSS
1. Håndtering af hvile og belastning:
Det første skridt i behandlingen af MTSS er at reducere eller ændre træningsintensiteten. Det kan betyde, at man reducerer antallet af kilometer eller skifter til aktiviteter med lav belastning som cykling eller svømning for at opretholde den kardiovaskulære kondition uden at forværre skinnebenssmerterne. Fuldstændig hvile er ofte ikke nødvendig, men det er vigtigt at reducere aktiviteter med høj belastning.
For eksempel bør man vende gradvist tilbage til løb efter en kort aflastningsperiode og lægge vægt på at starte med langsomme, korte ture og gradvist øge distance og intensitet baseret på den enkeltes smertetolerance.
2. Styrkende øvelser:
Det er vigtigt at styrke musklerne omkring skinnebenet og underbenet for at komme sig og forebygge tilbagefald. Specifikke øvelser bør være rettet mod læggene, quadriceps, haser, baller og core. Styrkelse af disse muskelgrupper forbedrer deres evne til at absorbere stød og forbedre stabiliteten under aktiviteter med høj belastning, mens styrkelse af dem fremkalder gavnlige knogletilpasninger.
3. Plyometri og sportsspecifik træning:
Efterhånden som personen kommer sig, kan der indarbejdes sportsspecifik konditionering og plyometriske øvelser for at simulere kravene i deres sport. For eksempel kan en volleyballspiller have brug for øvelser, der replikerer de eksplosive bevægelser ved spring, mens en løber vil have gavn af øvelser, der fokuserer på at forbedre løbemekanikken. I denne fase er det nødvendigt at holde nøje øje med smerter og symptomer for at undgå at forværre skaden.
4. Gradvis tilbagevenden til aktivitet:
Et af de mest kritiske aspekter af restitutionen er en gradvis tilbagevenden til løb eller sportsspecifikke aktiviteter. En struktureret plan for tilbagevenden til spillet er afgørende for at minimere risikoen for nye skader.
Tilbagevenden til sport kan f.eks. begynde med smertefri gang, efterfulgt af jogging i langsomt tempo. Det er vigtigt at overvåge symptomerne og reducere mængden eller intensiteten, hvis der sker en opblussen. En tilbagevenden til fuld træning bør først ske, når atleten kan udføre aktiviteten smertefrit.
5. Supplerende behandlinger til MTSS
Mens konservative behandlingsmetoder som hvile, styrke og belastningsstyring ofte er tilstrækkelige, bruges der undertiden supplerende behandlinger som is, chokbølgeterapi og antiinflammatorisk medicin. Disse bør dog ses som supplerende, snarere end primære, behandlingsmuligheder.
- Is og NSAID: Selv om is og antiinflammatorisk medicin (NSAID) kan hjælpe med at reducere smerte og inflammation, tager de ikke fat på den grundlæggende årsag til MTSS, som er overbelastning. Derudover tyder noget på, at NSAID'er kan hæmme knogleheling, hvilket gør dem mindre ideelle at bruge ved stressskader på knoglerne.
- Chokbølgeterapi: Selv om der er dokumentation for brugen af chokbølgeterapi til behandling af stressskader i knoglerne, er det ikke en førstevalgsbehandling af MTSS. Det kan overvejes i vedvarende tilfælde, hvor konservative tiltag ikke har virket.
Forebyggelse af MTSS
Når en atlet er kommet sig over MTSS, er det vigtigt at implementere strategier for at forhindre gentagelser. Disse omfatter:
- Gradvis progression i træningen: Undgå pludselige stigninger i intensitet eller antal kilometer. Gradvise ændringer giver kroppen mulighed for at tilpasse sig og reducere risikoen for nye skader.
- Styrketræning: Fortsæt med styrkeøvelser for underben, quads, haser, baller og kernemuskler for at opretholde en passende benstilling og stabilitet og stimulere knoglernes tilpasning til løb.
- Korrekt fodtøj: Sørg for, at skoene sidder ordentligt og giver tilstrækkelig støtte.
- Krydstræning: Overvej at inkludere low-impact aktiviteter for at reducere den samlede belastning på skinnebenet, især i de tidlige faser af tilbagevenden til sport.
Referencer
