Introduktion

Tvungen hyperfleksion, tvungen hyperekstension, varus- eller valgusbelastninger, forvridninger af knæet, højintensiv sport eller trafikskader kan alle bidrage til en overrivning af det bageste korsbånd (PCL). Man ved meget om den bedste praksis for genoptræning af forreste korsbånd (ACL), da de ofte ses, mens PCL-overrivninger er meget mindre almindelige og forekommer hyppigere med andre samtidige knæskader. Især isolerede PCL-overrivninger er sjældne, da Yoon et al (2023) fandt, at op til 95 % af PCL-overrivninger er forbundet med andre ledbåndsskader. Det generelle råd til folk med PCL-overrivninger er at undgå posterior translation af skinnebenet tidligt i rehabiliteringen for at tillade heling af vævet, efterfulgt af en gradvis genoprettelse af knæets bevægelsesområde og et styrkeprogram. Da der er opnået lovende resultater ved at tilføje balancetræning til genoptræningen af ACL-overrivninger, opstår spørgsmålet, om dette også kunne være gavnligt i genoptræningen af isolerede PCL-overrivninger. Dette studie giver os værdifuld indsigt i rehabiliteringen af PCL-overrivninger ved at undersøge tilføjelsen af balanceøvelser til styrketræning i forbindelse med rehabilitering af isolerede posteriore korsbånd.

Metoder

I dette studie undersøgte man effekten af 12 ugers balancetræning og styrketræning ved isolerede bageste korsbåndsoverrivninger. De, der fik en isoleret PCL-overrivning (MR-bekræftet), havde en positiv posterior drawer test, var symptomatiske ved daglige aktiviteter og ikke havde andre benskader, kunne inkluderes. Skaden skulle være mindst 3 måneder gammel.

Den intervention, de modtog, bestod af et 12-ugers balancetræningsprogram med to sessioner på 1 time om ugen. Disse rehabiliteringssessioner bestod af 15 minutters opvarmning på en stationær cykel (70 o/min), 20 minutters muskelstyrke (knæekstension og knæcurl med 70 % af 1RM i 2 sæt med 12 gentagelser), 15 minutters BOSU-balanceøvelser og 10 minutters udstrækning efter træningen.

Programmet var inddelt i 3 faser: indledende fra uge 1 til 4, mellemfase fra uge 5-8 og afsluttende fra uge 9-12. Det var primært for at tilpasse balanceøvelserne og for at tilpasse træningsintensiteten i styrkeøvelserne. I den indledende fase var øvelserne designet til at træne balance i hele kroppen og stabilitet i begge lemmer.

I den mellemliggende fase gik øvelserne videre til øvelser med to lemmer med lukkede øjne. Balanceøvelserne fra den sene fase blev udført i en etbenet stilling.

For at sammenligne effektiviteten af tilføjelsen af balanceøvelser til styrketræning blev der inkluderet en kontrolgruppe. Denne gruppe bestod af personer, som havde fået en PCL-rekonstruktion for mere end 2 år siden, og som ikke havde nogen begrænsninger i deres daglige aktiviteter. De fik dog ingen rehabiliteringstræning.

Udfaldsmålene omfattede Lysholm-scoren og International Knee Documentation Committee-scoren (IKDC). Det er to patientrapporterede funktionelle resultater. For den første betragtes scoren som dårlig (<65), rimelig (65-83), god (84-94) eller fremragende (95-100).

Ud over disse patientrapporterede scores blev der udført en aktiv og passiv reproduktion af en passiv positionstest ved hjælp af en Biodex-maskine for at vurdere proprioceptionen i de afficerede og ikke-afficerede ben samt for at teste styrken i quadriceps og hamstring. Knæets slaphed blev undersøgt med et arthrometer.

Resultater

En lille stikprøve på 10 forsøgspersoner blev analyseret ved 12-ugers-opfølgningen i balancegruppen, mens 9 forsøgspersoner blev analyseret i kontrolgruppen. Tabel 1 viser, at begge grupper var ligeværdige ved baseline.

Før den 12-ugers genoptræning af det bageste korsbånd var den gennemsnitlige Lysholm-score signifikant lavere end den funktionelle outcome-score hos dem, der tidligere havde fået en PCL-rekonstruktion (59,30 (± 19,49) versus 83,20 (± 13,18)). Denne forskel forsvandt efter 12 ugers opfølgning, da scoren blev forbedret til 82,20 (± 11,94). Det samme gjorde sig gældende for IKDC-scoren, som steg fra 56,30 (± 18,07) til 79,20 (± 12,40), hvilket svarede til scoren for de funktionelle resultater i gruppen med post-PCL-rekonstruktion på 79,90 (± 7,20).

De signifikante forskelle, der var mellem grupperne ved baseline, forsvandt, da det 12 uger lange balance- og styrkeprogram var afsluttet. De personer, der gennemførte balanceprogrammet, angav, at de følte sig trygge ved at vende tilbage til fysiske aktiviteter før skaden.

Spørgsmål og tanker

Det blev ikke specificeret, hvilket af resultaterne der var det primære resultatmål. I betragtning af at de patientrapporterede resultater IKDC og Lysholm blev diskuteret først i artiklen, antager jeg, at det var disse resultater, der var interessante. Derfor diskuterede jeg dem i afsnittet om resultater.

Med hensyn til de andre resultater opnåede deltagerne fremgang i isokinetisk styrke i quadriceps og hasemusklerne i løbet af de 12 uger, som styrketrænings- og balanceprogrammet varede, bortset fra den isokinetiske styrke ved en hastighed på 240°/s. Eksplosiv styrke er måske ikke blevet behandlet i særlig høj grad. Da man sammenlignede det ikke-skadede ben før og efter det 12 uger lange træningsprogram, så man ingen forbedring. Var det et resultat af, at styrketræningsprogrammet kun blev udført på den skadede side? Desværre specificerede forfatterne ikke, om knæekstensions- og knæcurl-øvelserne blev udført bilateralt eller kun unilateralt. Hvis det blev trænet bilateralt, ville vi også forvente at se styrkeforøgelser i det ikke-involverede ben. Der er stadig to muligheder, enten var styrketræningen med for lav belastning, eller også var det kun det PCL-skadede ben, der blev trænet.

Balanceprogrammet kombineret med styrketræningen havde sandsynligvis en god effekt på deltagernes knæproprioception. Det sås ved den aktive gengivelse af en passiv positionstest. Den passive gengivelse af en passiv stilling blev ikke forbedret efter de 12 ugers træning. Måske var det, fordi der ikke indgik specifikke reproduktionsøvelser i genoptræningen, eller var det, fordi der ved baseline ikke var nogen forskel i forhold til kontrolgruppen? Uanset hvad bør disse resultater testes yderligere.

Der blev ikke fundet nogen forskel på resultaterne for knæets slaphed. Det ser ud til, at knæet forblev slapt, men da deltagerne angav, at de kunne vende tilbage til fysiske aktiviteter før skaden, kan det betyde, at de forbedrede tilliden til deres knæ til et vigtigt niveau. Det kan også være, at de havde bedre kontrol over knæet på grund af den øgede muskelstyrke, selv om det ikke forbedrede knæets slaphed. Alligevel er der stadig mange ubesvarede spørgsmål.

Tal nørdet til mig

Undersøgelsen omfattede en kontrolgruppe, men kan vi kalde det en kontrolgruppe? Under alle omstændigheder var denne undersøgelse ikke et randomiseret forsøg. Grupperne blev heller ikke inkluderet på samme tid. Sammenligneligheden af grupperne ved studiets start kan ikke testes, men vil sandsynligvis vise en anden population (personer, der blev opereret for så længe som 2 år siden, i forhold til nylige PCL-skader). Det gør det vanskeligt og for tidligt at konkludere på værdien af at tilføje balancetræning til almindelig styrketræning. For at være korrekt skulle en undersøgelsesgruppe, der udførte balanceøvelserne oven i styrketræningsprogrammet, have været sammenlignet med en gruppe, der udførte styrketræningen alene. Og ideelt set skulle der være en ægte kontrolgruppe.

Så skal vi ikke tillægge resultaterne af denne undersøgelse nogen betydning? I betragtning af den ringe dokumentation, der findes for isolerede PCL-skader, og de få studier, der undersøger træningsterapi som hovedintervention, mener jeg, at disse resultater kan være et værdifuldt udgangspunkt for at designe bedre forsøg.

Tag budskaber med hjem

Dette var en undersøgelse med et før-efter-design, som omfattede deltagere, der deltog i et rehabiliteringsprogram for det bageste korsbånd, som bestod af balanceøvelser og styrketræning. Undersøgelsen viste, at man med 12 ugers ikke-operativ træning kan opnå lignende resultater som deltagere, der blev opereret for PCL 2 år tidligere. På grund af metodologiske begrænsninger som en lille stikprøvestørrelse, manglen på en ægte kontrolgruppe og fraværet af et randomiseret design er der stadig mange spørgsmål. Ikke desto mindre kaster denne undersøgelse lys over et emne, hvor man ikke ved ret meget om isoleret rehabilitering af det bageste korsbånd.

Reference

Lu CC, Yao HI, Fan TY, Lin YC, Lin HT, Chou PP. Tolv uger med et trinvist balance- og styrketræningsprogram forbedrer muskelstyrken, proprioceptionen og den kliniske funktion hos patienter med isolerede skader på det bageste korsbånd. Int J Environ Res Public Health. 2021 Dec 6;18(23):12849. doi: 10.3390/ijerph182312849. PMID: 34886588; PMCID: PMC8657930.