Ellen Vandyck
Forskningschef
Dette studie undersøgte sammenhængen mellem lændesmerteforløb og MR-fund. Til det formål brugte de data fra RAINE-undersøgelsen, en folkesundhedsundersøgelse i Australien, som går på tværs af generationer. Tidligere data fra denne undersøgelse har identificeret forskellige forløb af lændesmerter hos unge voksne. Formålet med det nuværende studie var at undersøge sammenhængen mellem disse forløb og tilstedeværelsen eller fraværet af MR-fund i lændehvirvelsøjlen. Ved at indsamle data fra unge voksne havde undersøgelsen til formål at begrænse forekomsten af sammenfaldende positive MR-fund, da en ung befolkning typisk viser færre abnormiteter ved billeddannelse sammenlignet med ældre befolkninger.
Der blev foretaget en tværsnitsanalyse af data indsamlet fra RAINE-undersøgelsen for personer i alderen 17-22 år. En tidligere undersøgelse identificerede 4 forløb med lændesmerter hos disse deltagere i løbet af 5 år. I alderen 17, 20 og 22 år blev disse mennesker spurgt om tilstedeværelsen af lændesmerter i løbet af den sidste måned ved hjælp af det nordiske muskuloskeletale spørgeskema. Virkningen af lænderygsmerter blev vurderet ved hjælp af data om søgning af lægehjælp, brug af medicin, fravær fra skole/arbejde, ændring af fysiske aktiviteter og aktiviteter. De 4 baner, der blev fundet, var:
I alt blev 78 deltagere fra gruppen med konsekvent høj forekomst og påvirkning af lændesmerter inkluderet. Det var disse "sager". For hvert tilfælde af lænderygsmerter blev der søgt efter en matchende kontrol.
Disse deltagere gennemgik alle en MR-scanning af lænden og udfyldte Roland Morris Disability Index, personlig påvirkning af lændesmerter og en 0-10 Numeric Pain Rating Scale. Roland Morris-indekset går fra 0-24, hvor 24 repræsenterer høj invaliditet. Den personlige påvirkning af lændesmerter varierer fra 8-50, hvor højere score repræsenterer større påvirkning.
Otteoghalvfjerds tilfælde og 78 matchede kontroller blev inkluderet. Deltagerne var sammenlignelige ved baseline, men adskilte sig logisk nok markant med hensyn til tilstedeværelsen af lændesmerter inden for den seneste uge, Roland Morris Disability Index og den personlige påvirkning af lændesmerter.
Resultaterne viste, at oddsene for at være et tilfælde var betydeligt højere ved tilstedeværelse af diskusdegeneration i lænden af grad 3 eller højere på et hvilket som helst rygmarvsniveau. Oddsene var endnu højere, hvis to eller flere rygmarvsniveauer var påvirket.
Oddsene for at være et tilfælde var højere, hvis der var diskusprolaps i lænden på et hvilket som helst niveau, og endnu højere, hvis der var diskusprolaps på to eller flere niveauer. En sådan forskel blev ikke fundet for tilstedeværelsen af facetledsartrose, heller ikke når antallet af niveauer med facetledsartrose blev taget i betragtning.
Denne gennemgang identificerede forskelle i sandsynligheden for MR-fund mellem tilfælde med konsekvent lav og høj prævalens af lænderygsmerter og påvirkning. Undersøgelsens tværsnitsdesign gør det dog ikke muligt at udlede en årsagssammenhæng, men dem med høj prævalens og påvirkning over et 5-årigt forløb havde større chancer for unormale MR-fund. Tabel 3 viser dog, at personer med konsekvent lav prævalens og effekt af lænderygsmerter også kan have unormale MR-fund, om end nogle gange i mindre grad. Tilstedeværelsen af et unormalt fund kan derfor ikke bruges til at diagnosticere en person med lændesmerter. Så husk altid at behandle personen og ikke deres MR!
Det interessante ved denne undersøgelse var, at den omfattede unge mennesker. Generelt er det mindre sandsynligt, at de viser unormale MR-fund sammenlignet med en ældre prøve. En anden interessant ting ved denne undersøgelse er, at den inkluderer deltagere med lændesmerter over en længere periode i deres liv og ikke på et enkelt tidspunkt.
Definitionen af de unormale fund kan ses i tabellen nedenfor. Bemærk, at denne undersøgelse definerede en diskusprolaps som tilstedeværelsen af et fremspring, en ekstrudering eller en udposning på en diskus i lænden. Alligevel kan et fremspring ikke defineres som en egentlig herniering, da nucleus pulposus ikke bryder igennem den ringformede ring i den intervertebrale diskus.
En meget vigtig konklusion er, at det på grund af denne undersøgelses karakter ikke er muligt at drage konklusioner om årsagssammenhænge. Der er en sammenhæng mellem dem med konsekvent lav prævalens og påvirkning af lændesmerter og den højere sandsynlighed for unormale MR-fund. Men sammenhængen siger ikke noget om årsagssammenhængen. Dette skal undersøges i andre forskningsdesigns. Tværsnitsundersøgelsen giver os også information om denne sammenhæng på et bestemt tidspunkt. Selvom forekomsten og effekten af lændesmerter i de forskellige forløb blev registreret over en 5-årig periode, blev sammenhængen med billeddiagnostiske fund kun registreret på tidspunktet for MR-undersøgelsen. Vi kan ikke sige noget om et evolutionært link, fordi vi ikke ved, om de unormale fund på MR allerede var til stede i begyndelsen af den 5-årige periode. Resultaterne giver os heller ikke oplysninger om mulige behandlinger eller miljø- og livsstilsfaktorer, der kan have haft indflydelse på den sammenhæng, der er fundet her.
Heldigvis viste RAINE-undersøgelsen, at de fleste mennesker (53%) befandt sig i den 5-årige bane med lav prævalens og påvirkning af lændesmerter. Kun 10 % befandt sig i 5-års-forløbet med høj forekomst og påvirkning af lænderygsmerter. Femten og 22% af personerne havde henholdsvis faldende og stigende forekomst og påvirkning af lændesmerter i løbet af disse 5 år. Disse oplysninger viser, at det heldigvis er få unge mennesker, der oplever en betydelig byrde af lændesmerter over en 5-årig periode. Men selvom der var stor forskel på prævalenserne i begge de undersøgte grupper (lav versus høj prævalens og påvirkning af lænderygsmerter), gjorde det faktum, at hver "case" med en høj 5-års påvirkning af lænderygsmerter blev parret med en "kontrol" med en lav 5-års påvirkning, det muligt at sammenligne mennesker med forskellige forløb på trods af, at prævalenserne af lænderygsmerter og deres forløb i disse forløb var meget forskellige.
Hver prøve omfattede 78 deltagere, og selv om det ikke er et stort antal, var undersøgelsen i stand til at vise relativt høje odds ratios. Reliabiliteten mellem bedømmerne var god til at finde diskusdegeneration (kappa 0,855), men kun moderat for tilstedeværelsen af diskusprolaps og lav for tilstedeværelsen af facetledsartrose (kappa-værdier på henholdsvis 0,588 og 0,239). Derfor foretrækker jeg kun at bruge de odds ratios, der er fundet for diskusdegeneration, fordi de blev etableret for MR-fundene med større enighed blandt bedømmerne. Forholdet mellem MR-parametre og case- versus kontrolstatus blev kun undersøgt statistisk, hvor prævalensen af MR-parameteren samlet for case- og kontrolgrupperne var >15 %. Det begrænser antallet af undersøgte sammenhænge og dermed muligheden for at finde falske positive sammenhænge.
Der er en sammenhæng mellem dem med konsekvent høj forekomst og påvirkning af lændesmerter og den højere sandsynlighed for unormale MR-fund. De, der havde haft invaliderende lændesmerter i løbet af en 5-årig periode, havde større chance for at finde unormale fund på MR. Sammenhængen var endnu stærkere, hvis flere lumbale niveauer var påvirket. Pålideligheden mellem bedømmerne var højest for fundet af diskusdegeneration. Tværsnitsanalysen er ikke i stand til at drage kausale konklusioner, men kan tyde på, at lumbal diskusdegeneration kan være en vigtig medvirkende faktor til lændesmerter hos unge mennesker.
5 helt afgørende ting, du ikke lærer på universitetet, som vil forbedre din behandling af patienter med lændesmerter med det samme, uden at du skal betale en eneste krone.