Introduktion

Patellofemoralt smertesyndrom (PFPS) er en almindelig tilstand blandt unge, aktive mennesker, som er karakteriseret ved retropatellare smerter. Den præcise ætiologi er stadig uklar, men kendte risikofaktorer omfatter en øget Q-vinkel, svaghed i gluteal og quadriceps og ubalance mellem de mediale og laterale lårmuskler. Da PFPS menes at skyldes overdreven biomekanisk stress, forværres symptomerne ofte af aktiviteter som at gå, løbe, sidde på hug og gå på trapper. Derudover kan dynamiske bevægelser - især dem, der involverer valgus i knæet - yderligere øge den forreste knæbelastning og forværre smerterne.

Kinesiotape (KT) er blevet foreslået som en potentiel intervention til at lindre PFPS-symptomer. Foreslåede mekanismer omfatter forbedret sensorisk feedback, forbedret cirkulation og smertemodulation via endogene analgetiske veje. Noget tyder også på, at kinesiotape mod patellofemorale smerter kan hjælpe med at genskabe balancen i muskelaktiveringen mellem vastus medialis og lateralis, hvilket potentielt kan rette op på patellas fejlstilling og reducere ledbelastningen.

Dette studie evaluerer systematisk effekten af KT i forhold til at forbedre funktion og reducere smerte hos personer med PFPS, hvilket giver evidensbaseret indsigt i klinisk praksis.

Metoder

Dette review analyserede RCT'er, der undersøgte Kinesio Taping til patienter med patellofemorale smerter i forhold til kontrolbehandlinger (ingen taping, placebo eller standard genoptræning). De krævede resultater omfattede mindst et af følgende : Visuel analog skala (VAS), Kujala Anterior Knee Pain scale (AKPS), peak torque i knæekstension, peak torque i knæfleksion, ROM i knæfleksion og fejl i opfattelsen af knæets position. Studier med manglende data, konferenceabstracts, duplikater, metodologiske fejl eller utilgængelige fuldtekster blev ekskluderet.

Undersøgelsernes kvalitet blev vurderet ved hjælp af Cochrane Risk of Bias-værktøjet, der vurderer syv domæner: (1) Generering af tilfældige sekvenser, (2) skjult allokering, (3) blinding af personale, (4) blinding af bedømmere, (5) ufuldstændige resultatdata, (6) selektiv rapportering og (7) andre bias. To uafhængige bedømmere vurderede hvert domæne som lav, uklar eller høj risiko for bias og opnåede fremragende enighed, Kappa-scoren for de to bedømmere var 0,88, hvilket viser en god sammenhæng. Uoverensstemmelser blev løst gennem diskussion med en tredje reviewer.

Data blev analyseret ved hjælp af Review Manager 5.3 (α=0,05). Kontinuerlige resultater blev samlet ved hjælp af middelværdiforskel (MD) eller standardiseret middelværdiforskel (SMD) med 95 % CI, afhængigt af målingenes konsistens. Heterogenitet blev vurderet via Chi-square-test og I²-statistikker: modeller med faste effekter blev anvendt, når p≥0,1 og I²<50%, mens modeller med tilfældige effekter blev anvendt ved signifikant heterogenitet (p<0,1 og I²≥50%). Følsomhedsanalyser evaluerede resultaternes robusthed, og publikationsbias blev vurderet via funnel plots, når ≥10 studier var tilgængelige.

Resultater

Den systematiske gennemgang omfattede 10 randomiserede, kontrollerede forsøg med 364 patienter med patellofemoralt smertesyndrom (PFPS). Deltagerne blev fordelt mellem interventions- (n=184) og kontrolgrupper (n=180). Tre studier evaluerede kinesiotape mod patellofemorale smerter (KT) i forhold til placebotape, mens syv undersøgte KT kombineret med rutinemæssig genoptræning i forhold til genoptræning alene.

Hvad angår kvaliteten af de inkluderede studier, var den relativt lav. Der er bekymring for randomiserings- og blindingsprocessen, mens et studie ikke angav årsager til patientfrafald.

Random-effects meta-analyse af syv studier viste, at kinesiotape til patellofemorale smerter (KT) signifikant reducerede VAS-smertescorer sammenlignet med kontrolinterventioner, med særligt bemærkelsesværdige effekter under trappeopstigning og hugsiddende aktiviteter. Den betydelige heterogenitet tyder på vigtige variationer på tværs af studier i patientkarakteristika, KT-anvendelsesprotokoller eller resultatmålingsmetoder. Der blev ikke observeret nogen signifikant smertereduktion under hvile eller nedstigning af trapper.

Seks studier, der vurderede Kujala Anterior Knee Pain Scale (AKPS), viste statistisk signifikante forbedringer med kinesiotape (KT) i forhold til kontrolgruppen. Den moderate heterogenitet (I²=67%, p=0,10) tyder på en vis variation i behandlingseffekterne på tværs af studierne. Disse resultater tyder på, at KT kan give målbare funktionelle fordele for PFPS-patienter.

Seks studier, der evaluerede Kujala Anterior Knee Pain Scale (AKPS), fandt, at kinesiotape til patellofemorale smerter gav beskedne, men statistisk signifikante forbedringer i funktionelle scores sammenlignet med kontrolgrupper. Analysen brugte en model med faste effekter på grund af acceptable heterogenitetsniveauer på tværs af studier, hvilket tyder på relativt ensartede behandlingseffekter. Selv om forbedringen var lille, tyder resultaterne på, at KT kan bidrage til målbare funktionelle gevinster hos patienter med PFPS.

Tre studier, der vurderede det maksimale drejningsmoment ved knæekstension, fandt ingen signifikant forbedring med kinesiotape (KT) sammenlignet med kontrolinterventioner. På grund af betydelig heterogenitet på tværs af studierne blev der anvendt en model med tilfældige effekter. Undergruppeanalyser baseret på isokinetiske testhastigheder (60°/s og 180°/s) afslørede heller ingen signifikante forskelle i styrkeresultaterne mellem grupperne. Disse resultater tyder på, at KT muligvis ikke forbedrer quadricepsstyrken hos patienter med PFPS, uanset bevægelseshastigheden.

Den samlede analyse af to studier afslørede ingen signifikant forbedring af det maksimale drejningsmoment ved knæfleksion med KT sammenlignet med kontrolpersoner, og der blev konstateret stor heterogenitet mellem studierne. Undergruppeanalyser ved forskellige isokinetiske hastigheder (60°/s og 180°/s) viste heller ingen forskelle mellem grupperne. Disse resultater tyder på, at KT ikke ser ud til at forbedre hasestyrken hos personer med PFPS, uanset bevægelseshastigheden.

To studier, der vurderede knæets bevægeudslag (ROM), fandt ingen signifikant effekt af kinesiotape sammenlignet med kontrolinterventioner. Analysen viste ensartede resultater på tværs af studierne (ingen observeret heterogenitet) og afslørede ingen klinisk meningsfulde forskelle mellem grupperne. Disse resultater indikerer, at KT ikke ser ud til at påvirke den passive eller aktive knæfleksionsmobilitet hos patienter med PFPS.

To studier, der undersøgte knæleddets stillingssans, fandt ingen signifikant forbedring med kinesiotape sammenlignet med kontrolbetingelser. De ensartede resultater på tværs af studier (med minimal heterogenitet) tyder på, at KT ikke ser ud til at forbedre den proprioceptive nøjagtighed hos patienter med PFPS. Disse resultater indikerer, at eventuelle fordele ved KT i PFPS-behandling sandsynligvis ikke formidles gennem proprioceptive mekanismer.

Spørgsmål og tanker

Lad os først dykke ned i denne undersøgelses begrænsninger. Figur 2 (som viser kvalitetsvurderingen af de inkluderede studier) afslører, at de fleste undersøgelser af kinesiotape til patellofemoralt smertesyndrom (PFPS) lider under uklar til høj risiko for tre kritiske bias: selektionsbias, performancebias og detektionsbias. Lad os se nærmere på, hvorfor det er vigtigt.

Udvælgelsesbias (spørgsmål om randomisering og allokering)

Hvis studierne ikke randomiserede ordentligt eller skjulte gruppeinddelingen, kunne sundere patienter være blevet tildelt kinesiotape-grupper, hvilket fik tapen til at se mere effektiv ud, end den egentlig er for PFPS.

Performance Bias (manglende blinding)

Patienter, der ved, at de bruger kinesiotape - i stedet for ingen tape eller en sham-procedure - kan rapportere overdreven smertelindring (placebo-effekt) eller afvise fordele (nocebo-effekt), hvilket skævvrider resultaterne.

Detektionsbias (fejl i resultatvurdering)

Hvis forskerne vidste, hvem der modtog båndet, ville de måske ubevidst vurdere resultaterne mere positivt og dermed øge den opfattede effektivitet.

Disse skævheder kan betyde, at de faktiske fordele ved kinesiotape til PFPS er svagere, end litteraturen antyder. Gennemgange af høj kvalitet gør opmærksom på disse problemer for at hjælpe klinikere med at fortolke resultaterne med forsigtighed.

Denne systematiske gennemgang afslørede betydelig heterogenitet (I²=92%, p<0,001) på tværs af studier, hvilket indikerer, at KT's effektivitet for patellofemorale smerter sandsynligvis afhænger af patientspecifikke faktorer (f.eks. symptomernes sværhedsgrad, biomekanik) og tekniske variationer (f.eks. tapingmetode, rehabiliteringssynergi). Den ekstreme variation i VAS-resultaterne understreger behovet for standardiserede protokoller og undergruppeanalyser for at identificere optimale kandidater til KT.

Studier, der sammenlignede KT med placebo-taping, viste bedre resultater, hvilket tyder på, at effekten rækker ud over psykologiske eller kontekstuelle faktorer - selv om disse kan spille en delvis rolle. Disse observationer udfordrer de foreslåede mekanismer for kinesiotape. Mens den oprindelige begrundelse lagde vægt på mekanisk korrektion, tyder det på, at KT mister spændingen kort efter påsætning, hvilket reducerer dens evne til vedvarende strukturel tilpasning. Alternative hypoteser foreslår, at KT forbedrer proprioception og muskelaktivering; men dette review fandt ingen signifikante forbedringer i hverken styrke eller ledstillingssans hos PFPS-patienter. I modsætning til kroniske ankelinstabilitetspopulationer (hvor KT forbedrer proprioceptionen), har PFPS-patienter typisk ikke proprioceptive defekter. Det er derfor usandsynligt, at smertereduktion ved PFPS skyldes forbedret patellasporing via muskelaktivering. I stedet kan Gate Control-teorien forklare KT's effekter, hvor taktil stimulering fra tapen modulerer smerteopfattelsen via sensoriske afferenter. Men hvis dette var den eneste mekanisme, ville påføringsteknikker ikke påvirke resultaterne - men klinisk variation tyder på, at teknikken har betydning.

Tal nørdet til mig

Forskerteamet udførte alle analyser ved hjælp af Review Manager 5.3 og fastslog statistisk signifikans ved *p* < 0,05. Kontinuerlige resultatmål (f.eks. smerteskalaer, styrkevurderinger) blev analyseret ved hjælp af gennemsnitsforskelle (MD) for ensartede målemetoder eller standardiserede gennemsnitsforskelle (SMD) for variable enheder, begge rapporteret med 95 % konfidensintervaller.

For at vurdere, om variationen mellem studierne oversteg de tilfældige forventninger, vurderede forskerne heterogeniteten ved hjælp af to komplementære metoder:

1. Chi-square test: Bestemmer, om observerede forskelle i effektstørrelser mellem studier er statistisk signifikante (*p* < 0,10 antyder, at der er reel heterogenitet). I denne undersøgelse gav chi2-testen for VAS-smertescore *p* < 0,001, hvilket indikerer, at variationen i smertereduktion på tværs af studierne højst sandsynligt ikke skyldtes tilfældigheder alene. Det betyder, at kliniske eller metodologiske forskelle (f.eks. patientpopulationer, KT-anvendelsesteknikker) sandsynligvis har bidraget til de divergerende resultater.
2. I²-statistik: Kvantificerer den procentdel af den samlede variation, der kan tilskrives ægte kliniske/metodiske forskelle (i forhold til tilfældige fejl). En I² > 50 % indikerer betydelig heterogenitet. For VAS-resultater viser I² på 92 %, at næsten al observeret variation skyldtes reelle forskelle i undersøgelsernes karakteristika, såsom patientdemografi (f.eks. aktivitetsniveau), KT-protokoller (f.eks. tapespænding, varighed) eller vurderingsmetoder.

På baggrund af disse parametre valgte teamet en passende analysemodel:

• Model med faste effekter (bruges, når I² < 50 % OG *p* ≥ 0,1): Antager, at alle studier estimerer en enkelt sand effektstørrelse, hvilket giver større vægt til større studier. Dette blev anvendt på homogene resultater som knæfleksion ROM (I²=0%).
• Model med tilfældige effekter (bruges, når I² ≥ 50 % ELLER *p* < 0,1): Tager højde for variation mellem studierne ved at antage, at der findes forskellige sande effekter. Denne konservative tilgang var nødvendig for meget heterogene resultater som VAS-smertescore (I²=92%).

Teamet udførte desuden følsomhedsanalyser for at identificere indflydelsesrige studier og brugte funnel plots til at opdage publikationsbias - særligt vigtigt for at undgå overvurdering af behandlingseffekter, når negative resultater ikke er publiceret.

Følsomhedsanalyse

Resultaternes stabilitet blev bekræftet gennem følsomhedsanalyser- systematisk udelukkelse af individuelle studier og genberegning af de samlede effektstørrelser ændrede dem ikke væsentligt. Denne robusthed fortsætter på trods af høj heterogenitet (f.eks. I²=92%), hvilket indikerer, at resultaterne ikke er drevet af afvigelser, men afspejler ægte variation i KT's effekter på tværs af studier.

Skævvridning af publikationer

Tragtplot-asymmetri for VAS-scores antyder, at der kan findes upublicerede nulstudier, der potentielt puster KT's tilsyneladende smertefordele op. Selvom resultaterne er statistisk stabile, bør klinikere fortolke omfanget af smertereduktion med forsigtighed på grund af denne bias.

Tag budskaber med hjem

På trods af metodologiske begrænsninger i litteraturen viser kinesiotape til patellofemorale smerter potentielle fordele.

Sammenfatning af beviser:

• Reduktion af smerter: KT kan give en beskeden kortvarig smertelindring under funktionelle aktiviteter (f.eks. at sidde på hug),
• Funktion: Der blev observeret små forbedringer i AKPS-score (~2 point), men den kliniske relevans er uklar.
• Styrke/Proprioception: Ingen signifikante effekter på quadriceps/hamstring-styrke eller ledstillingssans.

Vigtige kliniske implikationer:

• Supplerende, ikke selvstændig: Brug KT som et midlertidigt smertemodulerende værktøj sammen med træningsterapi (hjørnestenen i PFPS-behandling).
• Test- og gentest-tilgang: Anvend KT og revurder straks funktionelle opgaver (f.eks. at sidde på hug, trapper) for at identificere respondenter.
• Teknik er vigtig: Resultaterne varierer med påføringsmetoden (f.eks. spænding, retning). Tilpas til patientens symptomer (f.eks. patellamaltracking vs. generel smerte).

Disse to Physiotutors-videoer giver dig evidensbaserede tapeningsteknikker til optimal klinisk anvendelse. Video 1, video 2.

Hvornår skal den bruges/forsigtighed:

• Bedst til: Akutte opblusninger eller for at lette træningstolerancen ved smertedomineret PFPS.
• Undgå overdreven afhængighed: Afbryd, hvis der ikke observeres nogen umiddelbar fordel. Prioriter styrkelse (især gluteals/quads) og genoptræning af bevægelser.

Se denne Physiotutors-artikel om patellofemoralt smertesyndrom for at få vejledning i diagnoseprocessen og behandlingsstrategier.

Reference

Jiao, H., Tao, M. & Cui, X. Effekt på smerte og knæfunktion af kinesiotape blandt patienter med patellofemoralt smertesyndrom: en systematisk gennemgang og metaanalyse. BMC Musculoskelet Disord 26, 388 (2025).