Ellen Vandyck
Forskningschef
Foden skal bære en masse vægt i hverdagen. Derfor er fodbuernes struktur og dynamik afgørende for en velfungerende fod. Overvej stødabsorbering, overførsel af kropsvægt, fremadrettet fremdrift og tilvejebringelse af en base af støtte. Når den mediale længdebue flader ud, er den mediale kant af foden (næsten) helt i kontakt med underlaget. Der er mange årsager, som ligger uden for rammerne af denne gennemgang. Men vigtigst af alt er, at en platfod kan vendes eller repareres. En reversibel platfod mister den mediale langsgående bue under lukket kæde, men denne bue bevares under ikke-vægtbærende forhold. På grund af fodens tætte relation gennem den kinematiske kæde til knæ og hofte kan en platfod føre til andre problemer højere oppe i den kinetiske kæde. Ortopædiske såler kan give lindring, men kan et aktivt træningsprogram for at korrigere en platfod hjælpe?
Dette forsøg blev udført for at undersøge, i hvilket omfang et træningsprogram kan korrigere en reversibel platfod. Det randomiserede, kontrollerede forsøg blev udført på afdelingen for ortopædisk fysioterapi på Pravara Institute of Medical Sciences. En fleksibel platfod blev defineret som en fod med en naviculær faldhøjde på mere end 10 mm og en medial langsgående buevinkel på mindre end 130°. Denne vinkel blev beregnet ved at centrere goniometeret ved tuberositas navicularis og ved at lade enderne af goniometeret følge hovedet af den første metatarsal og den mediale malleol. Følgende video kan hjælpe dig med at udføre navicular drop-testen:
Forsøgsgruppen udførte 6 ugers aktive øvelser 3 gange om ugen. Øvelserne bestod af aktiv plantar- og dorsifleksion, 4 korte fodmuskeløvelser, styrkelse af gluteal og udstrækning af læggen. Øvelserne udviklede sig efter 2 uger ved at variere den stilling, som øvelserne blev udført i, og/eller ved at øge antallet af gentagelser eller varigheden af holdetiderne.
Kontrolgruppen deltog ligeledes i et 6-ugers program med 3 sessioner om ugen, men udførte kun aktive plantar- og dorsifleksionsøvelser og et lægstræk i lang tid siddende.
Resultaterne blev vurderet ved at måle højden af den mediale længdebue ved hjælp af navicular drop test. Den mediale længdebuevinkel blev også målt.
Så kan et træningsprogram rette op på en reversibel platfod? For at besvare dette spørgsmål blev 52 voksne mellem 18 og 21 år med en fleksibel platfod inkluderet. Grupperne var sammenlignelige ved baseline, som det fremgår af nedenstående tabel.
Resultaterne viste, at begge grupper forbedrede navlehøjden. Den gennemsnitlige forskel mellem grupperne var dog til fordel for interventionen, idet den viste en 0,4 cm større reduktion i navlehøjden. Forfatterne rapporterede, at denne forskel var et meget præcist skøn, da konfidensintervallet kun gik fra 0,4 til 0,5. Det samme gjorde sig gældende for den mediale længdebuevinkel. I interventionsgruppen steg den (og blev dermed forbedret) med 16 grader mere sammenlignet med kontrolgruppen. Også her var estimatet præcist, da konfidensintervallet strakte sig fra 13-19.
Forfatterne sagde, at "det var svært at udpege den mindste værdifulde effekt for de to resultatmål i denne undersøgelse, fordi de var rent biomekaniske snarere end symptomatiske eller funktionelle mål, som patienterne kunne have været i stand til at give en mening om den kliniske værdi af forbedringer af forskellig størrelsesorden.
Desuden undersøgte Nielsen et al. i 2009 sammenhængen mellem faldhøjde og BMI, køn og fodlængde. De fandt ud af, at fodlængden havde en betydelig indflydelse på navlefaldet hos både mænd og kvinder. For hver 10 mm stigning i fodlængden steg navlefaldet med 0,40 mm for hanner og 0,31 mm for hunner. Det førte til en foreslået cut-off-værdi på 8,5 mm for at skelne mellem et normalt navicular drop og et unormalt navicular drop, da 97,5 % af denne undersøgelses stikprøve havde et dynamisk navicular drop på mindre end 8,5 mm. Men da fodlængden påvirkede faldet, steg de øvre grænser for konfidensintervallet fra 7,25 mm til 9,50 mm for mænd og fra 7,8 mm til 10 mm for kvinder. Derfor er vi nødt til at tage hensyn til fodens længde, når vi skal vurdere omfanget af navlefaldet. For korte fødder (omkring 22 cm) kan vi bruge grænsen på 8,5, men længere fødder kan stadig have et normalt navicular drop på omkring 10 mm. Desværre blev fodlængden ikke målt i denne undersøgelse. Men deltagerne er de samme, så det kan ikke have påvirket resultaterne.
Det primære resultat af denne undersøgelse blev ikke specificeret. Desuden blev der ikke beregnet nogen stikprøvestørrelse, og forsøget blev ikke registreret. Dette udgør en vigtig begrænsning. Uden et registreret forsøg kan vi ikke sige, om alle foruddefinerede resultater blev rapporteret i denne publikation, eller om denne artikel selektivt repræsenterede nogle resultater. Da stikprøvestørrelsen ikke var beregnet på forhånd, ved vi ikke, om den inkluderede population var tilstrækkelig til at påvise sande forskelle. Ikke desto mindre peger forfatterne på, at de har fundet meget præcise estimater af behandlingseffekten. Der var ingen omtale af patienternes overholdelse af deres træningsprogram. Derfor kan vi ikke vide med sikkerhed, om forbedringerne virkelig kan tilskrives selve interventionen. Måske var de, der deltog i kontrolinterventionen, ikke særlig samarbejdsvillige. Forfatterne rapporterede ikke resultaterne baseret på statistisk signifikans, hvilket er godt. Men ud over at sige, at resultaterne blev analyseret på en intention-to-treat-basis, blev der givet meget lidt information om den statistiske analyseplan.
Dette forsøg viste en forbedring af navlehøjden i begge grupper. På den måde kan man lave et træningsprogram for at korrigere en platfod. Den gennemsnitlige forskel mellem grupperne var dog til fordel for interventionen, idet den viste en 0,4 cm større reduktion i navlehøjden. Det samme gjorde sig gældende for den mediale længdebuevinkel. Forfatterne rapporterede, at disse forskelle var meget præcise skøn. Forsøget var dog ikke blevet registreret, og der blev ikke foretaget nogen beregning af stikprøvestørrelsen, så det kan have påvirket de resultater, der rapporteres her.
Uanset om du arbejder med atleter på højt niveau eller amatører, vil du ikke gå glip af disse risikofaktorer, som kan udsætte dem for større risiko for skader. Dette webinar vil gøre dig i stand til at spotte disse risikofaktorer og arbejde med dem under genoptræningen!