Introduktion

En god kerne er altafgørende for optimal funktion af ekstremiteterne. Hasemusklen kan via sin tilhæftning til tuberositas ischiadicus ændre bækkenets position, som kernemusklerne virker på. Forkortede haser kan føre til overdreven bagudkipning af bækkenet, hvilket kan reducere lændelordosen. Der kan udvikles en kaskade af kompensationsmekanismer, som gør personer tilbøjelige til at få skader. Denne undersøgelse ville finde ud af, om der er en sammenhæng mellem kernestyrke og fleksibilitet i haserne hos unge mennesker.

Metoder

Der blev gennemført et tværsnitsobservationsstudie i Indien, som omfattede raske unge voksne mellem 18 og 25 år. Der blev rekrutteret deltagere både med og uden stramhed i haserne.

Den aktive knæekstensionstest vurderede hasemusklernes fleksibilitet. Denne test kræver, at deltageren strækker sit knæ fra en 90° bøjet position i rygleje med begge hofter bøjet til 90°. Graden af knæfleksion fra lodret (terminal knæekstension) blev målt ved hjælp af et goniometer.

McGills kerneudholdenhedstestbatteri blev brugt til at vurdere kernestyrken. Dette testbatteri består af 3 forskellige tests:

• Flexor Torso udholdenhedstest: Deltageren sidder på gulvet med knæene bøjet til 90° og hænderne på tværs af brystet. Overkroppen er i en hældning på 60°, og deltageren instrueres i at holde denne position så længe som muligt.

• Den laterale torso udholdenhedstest: Deltageren er i sideliggende stilling og udfører en sideplanke med den ikke-støttende arm krydset mod brystet. Deltageren bliver bedt om at blive i denne stilling så længe som muligt.

• Udholdenhedstesten for ekstensor-torso: Deltageren ligger på maven med benene spændt fast til bordet eller med en assistent, der holder benene. Kroppen er ustøttet med armene krydset over brystet og i vandret position. Deltageren skal holde denne position så længe som muligt.

Det interessante resultat var sammenhængen mellem resultaterne fra McGill Core-testbatteriet og fleksibiliteten i haserne målt ved hjælp af Active Knee Extension-testen. En Pearsons korrelationskoefficient blev beregnet. Korrelationskoefficienter fortolkes på følgende måde:

• Værdier mellem ±0,50 og ±1 tyder på en stærk sammenhæng.
• Værdier mellem ±0,30 og ±0,49 indikerer en moderat korrelation.
• Værdier under +0,29 betragtes som en svag korrelation.

Resultater

Seksogtredive raske unge voksne blev inkluderet. De var i gennemsnit 20 år gamle og opnåede et gennemsnit på 64° i den aktive knæekstensionstest.

Deres kerneudholdenhedsstyrke er opgjort nedenfor.

Der blev observeret en signifikant moderat positiv korrelation mellem kernestyrke og hamstringfleksibilitet i Flexor Torso Endurance-testen. Der blev fundet en signifikant, men svag positiv sammenhæng mellem Extensor Torso Endurance-testen og fleksibiliteten i haserne. Der blev ikke observeret nogen sammenhæng mellem Lateral Torso Endurance- og Active Knee Extension-testene.

Spørgsmål og tanker

Den moderate positive korrelation mellem Flexor Torso Endurance-testen og Active Knee Extension-testen betyder, at jo større udholdenhed de forreste mavemuskler har, jo bedre er fleksibiliteten i haserne og vice versa. Det kan man se ved at kigge på den blå stiplede linje på billedet nedenfor. Deltagere, der kun opnåede 40° knæekstension fra startpositionen i 90° knæfleksion (figur 2), havde signifikant lavere udholdenhed end dem, der nærmede sig den endelige knæekstensionsposition.

En positiv, moderat korrelation mellem hamstringfleksibilitet og core-udholdenhed viser, at øget hamstringfleksibilitet kan være forbundet med forbedret core-udholdenhed. Denne forbindelse kan forklares ved hjælp af flere indbyrdes forbundne fysiologiske og biomekaniske faktorer.

• Først og fremmest er fleksibilitet i haserne afgørende for at opretholde en korrekt bækkenholdning. Stramme haser kan forårsage en bagudrettet bækkenhældning, der forstyrrer lændehvirvelsøjlens normale kurve og påvirker den generelle tilpasning af bækken og rygsøjle.
• Denne ubalance kan lægge ekstra pres på kernemuskulaturen og dermed reducere udholdenhed og stabilitet under fysisk aktivitet.
• Forbedret fleksibilitet i haserne giver på den anden side mulighed for en bedre bækkenopstilling, hvilket kan føre til en mere effektiv inddragelse af kernemusklerne og dermed øget udholdenhed i kernen.

Selvom der blev observeret en positiv sammenhæng mellem kernestyrke og hamstringfleksibilitet, kan vi ikke sige, i hvilken retning effekten skal fortolkes. Denne sammenhæng betyder heller ikke bare, at det ene forårsager det andet.

Men denne information kan hjælpe os med at forstå de krav, som unge voksne og atleter stiller. For eksempel kan atleter med bedre fleksibilitet i haserne opleve mindre belastning under dynamiske bevægelser, hvilket resulterer i en mere effektiv energioverførsel og mindre træthed i kernemusklerne. Denne effektivitet er især afgørende i sportsgrene, der kræver hurtige retningsskift eller langvarig fysisk anstrengelse, da kerneudholdenhed er afgørende for præstationen.

Det er bemærkelsesværdigt, at deltagerne i denne stikprøve opnåede lavere udholdenhedsscorer i McGill Core-testbatteriet end de normative data, bortset fra Flexor Torso Endurance-testen, hvor de opnåede næsten dobbelt så lang tid som normen. Det kan have konsekvenser, som det ville være interessant at undersøge nærmere.

Selv om vi ikke kan specificere retningen af virkningerne og årsagen til observationerne, kan vi stadig bruge disse resultater til klinisk at begrunde hver enkelt patient. F.eks. kan en reduktion i udstrækningen af bagkroppen overanstrenge haserne, da de bidrager til hofteekstension. Det kan f.eks. være, at begrænset fleksibilitet i hasemusklerne får dem til at arbejde mindre effektivt, eller at overbelastningen af hasemusklerne på grund af ineffektiv strækning af bagkroppen gør dem tilbøjelige til at blive stramme. Hver enkelt person kan optræde forskelligt, men disse resultater kan hjælpe dig med at finde genklang i observationerne i klinisk praksis.

Tal nørdet til mig

En begrænsning ved denne undersøgelse er, at et af resultatmålene er beskrevet på en anden måde i teksten end i figur 2. I teksten angiver forfatterne, at begge hofter skal bøjes, mens billedet kun viser den ene bøjede hofte. Desuden henviser de til undersøgelsen af Olivencia et al. (2020), hvor testen udføres med en skumrulle under det ikke-testede ben.

Selvom Active Knee Extension Test er blevet udført på flere måder, gør den inkonsekvente brug af det samme navn til forskellige testudførelser det vanskeligt at sammenligne på tværs af studier. Herunder ses et billede af Active Knee Extension-testen udført med det andet ben strakt. Vi har lavet en video om denne test, der udføres med begge hofter bøjet til 90°, og anbefaler, at man bruger navnet 90-90 Straight Leg Raise Test, når den udføres med begge hofter bøjet, og Active Knee Extension test, når testen udføres som vist på billedet nedenfor.

Derfor ligger en begrænsning i denne undersøgelse i den inkonsekvente beskrivelse af det anvendte resultatmål, hvilket begrænser den korrekte fortolkning af resultaterne.

Budskaber, der kan tages med hjem

Denne undersøgelse fandt to positive sammenhænge mellem kernestyrke og hamstringfleksibilitet, hvilket tyder på, at lavere kerneudholdenhed er relateret til dårligere hamstringfleksibilitet. Denne undersøgelse viser kun en sammenhæng mellem variablerne, men kan ikke uddybe den nøjagtige årsag til forholdet.

Reference

Kapre, T. M. S. og Alexander, J. O. R. (2024). En undersøgelse af sammenhængen mellem svage kernemuskler og fleksibilitet i hasemusklerne hos unge voksne. Bulletin for fakultetet for fysioterapi, 29(1).