Introduktion

Dybe nakkebøjningsøvelser har vist sig at være effektive til at behandle nakkegener og forbedre nakkefunktionen. Dårlige resultater i den kranio-cervikale fleksionstest er forbundet med dysfunktion i de dybe cervikale bøjemuskler. Dybe nakkebøjningsøvelser viste sig at være bedre end andre former for træning med hensyn til smerte, handicap og bevægelsesfrihed (ROM). Med de lokale smertestillende effekter, det kan have på mennesker med nakkesmerter, er det en effektiv strategi til at styrke en person med nakkeproblemer.

Nogle patienter har dog svært ved at udføre denne type øvelser korrekt. Især derhjemme, når de ikke har dig til at guide dem til selektivt at aktivere de dybe nakkebøjningsmuskler uden at kompensere i andre muskler. Forfatterne til det aktuelle studie foreslog at udføre øvelser med tilbagetrækning af halshvirvelsøjlen, da disse skaber den største mængde fleksion af den øvre halshvirvelsøjle. De forventede, at dette ville føre til større aktivering af de dybe nakkebøjere end cervikale bøjeøvelser med en lavere belastning. Derfor dykker denne gennemgang dybere ned i cervikale tilbagetrækningsøvelser ved nakkesmerter.

Metoder

Et toarmet randomiseret eksperimentelt forsøgsdesign med pretest-posttest blev sat op for at rekruttere forsøgspersoner med nakkesmerter og en Neck Disability Index-score på mere end 16 %. Hovedinterventionen bestod af en session med cervikale tilbagetrækningsøvelser. Disse blev udført i 3 minutter pr. sæt i alt 3 sæt. Deltagerne sad oprejst og påførte forsigtigt sig selv et overtryk i slutningen af øvelsen med tilbagetrækning af livmoderhalsen.

Kontrolgruppen udførte kranio-cervikale fleksionsøvelser i rygleje med bøjede knæ. Disse øvelser blev udført med brug af en trykfeedback-enhed. Brug de kendte niveauer på 22, 24, 26, 28 og 30 mmHg.

Hypoalgesi, målt med tryksmertetærskelmåling algometri, var det interessante resultat. Dette blev vurderet mellem baghovedet og torntappen på C2 samt på facetleddet på C5-C6. Målingerne blev foretaget før randomiseringen og umiddelbart efter interventionen.

Resultater

I alt 20 deltagere blev inkluderet i dette studie og randomiseret til interventionsgruppen, der udførte cervikal retraktionstræning, eller til kontrolgruppen, der udførte dyb nakkebøjningstræning. De adskilte sig statistisk signifikant fra hinanden på den 4-punkts smerteintensitetsmåling ved baseline. Der blev ikke fundet nogen statistisk signifikant forskel på symptomernes varighed ved baseline, men når man så på den gennemsnitlige varighed, var den næsten dobbelt så høj i gruppen, der øvede sig i at trække nakken tilbage.

Analysen fandt signifikante før-efter-effekter i det primære resultat, tryksmertetærskel, i begge grupper. Ud over forbedringen i det primære resultat blev der også observeret signifikante før-efter-effekter i de sekundære resultater nakke-ROM, aktuel smerteintensitet og symptomlokalisering. Der blev også set en statistisk signifikant interaktionseffekt i nakkens ROM. Der blev ikke observeret nogen gruppeeffekter.

Spørgsmål og tanker

Forfatterne indikerede, at gruppen, der udførte cervikale tilbagetrækningsøvelser, havde større forbedring i hypoalgesi og nakke-ROM. Det gælder, når man ser på ændringen inden for gruppen. Alligevel blev der ikke observeret nogen forskel mellem grupperne. Begge grupper fik det bedre, men ingen af interventionerne var overlegne. Formålet med dette studie var at sammenligne de to interventioner med hinanden. Som sådan skal ændringen inden for gruppen ikke bruges til at vurdere interventionernes effektivitet.

Analysen inden for gruppen viste, at begge grupper havde forbedret smerteintensitet og smertelokalisering med kun 1 session udført i 9 minutter, så det ser ud til, at begge interventioner kan være gavnlige.

Cervikale retraktionsøvelser viste sig at give en signifikant interaktionseffekt for ROM med en stor effektstørrelse. Cervikal retraktionsøvelse gav en større procentdel af forbedring med en stor effektstørrelse (g = 1,259) sammenlignet med kraniocervikal fleksionsøvelse. Dette var et sekundært resultatmål, og fortolkningen af dette resultat bør undersøges nærmere.

Tal nørdet til mig

Det virker rimeligt at undersøge effekten af øvelser til at trække nakken tilbage. Når du trækker nakken tilbage, vil du automatisk også bøje den øverste del af halshvirvelsøjlen og dermed bruge de dybe nakkebøjningsmuskler.

Forfatterne peger dog på brugen af retraktionsøvelser til derangementsyndrom hos dem, der har en retningsbestemt præference for cervikal ekstension fra McKenzie-metoden. Derefter inkluderer forfatterne i metoden patienter med en retningsbestemt præference for forlængelse. Men de sagde: "Fordi symptomerne kan ændre sig i løbet af processen med at diagnosticere derangementsyndromet, kan bekræftelse af derangementsyndromet ikke inkluderes i inklusionskriterierne før dataindsamlingen, og diagnosen måtte stilles efter dataindsamlingens afslutning." Det er et problem, fordi de kun vil inkludere dem, der har størst sandsynlighed for at reagere på behandlingen. Så er det selvfølgelig sandsynligt, at de er bedre til at udføre øvelserne med at trække nakken tilbage. Det ville svare til at evaluere en ny test for korsbåndsoverrivninger, men først udelukke alle dem, der havde en negativ Lachmann, for eksempel.

Om der var personer, der reagerede bedre på øvelserne med at trække nakken tilbage, burde ideelt set have været testet i en undergruppeanalyse.

Tag budskaber med hjem

Dette var et lille, foreløbigt, randomiseret, kontrolleret forsøg med pretest-posttest. Resultaterne indikerede, at gruppen, der udførte øvelsen med at trække nakken tilbage, potentielt kunne have bedre effekt sammenlignet med gruppen, der udførte de dybe nakkebøjningsøvelser. Dette afspejlede dog ændringen inden for gruppen over tid og var ikke formålet med undersøgelsen. Det ser ud til, at begge interventioner er effektive til at forbedre smerterne hos personer med nakkesmerter.

Reference

Takasaki H, Yamasaki C. Umiddelbare nakkehypoalgesiske effekter af kraniocervikale fleksionsøvelser og cervikale tilbagetrækningsøvelser blandt personer med ikke-akutte nakkesmerter og en retningsbestemt præference for tilbagetrækning eller forlængelse: foreløbigt randomiseret forsøgsdesign med pretest-posttest. J Man Manip Ther. 2023 Apr 13:1-8. doi: 10.1080/10669817.2023.2201918. Epub forud for trykning. PMID: 37052492.