Ellen Vandyck
Forskningschef
Knæskader hos unge kan have stor betydning på grund af de langsigtede konsekvenser for styrke og deltagelse. Der findes masser af forskning, som undersøger de faktorer, der fører til skader, og hvordan de kan korrigeres, men man ved ikke meget om, hvordan knæstyrken udvikler sig hos de ramte unge. Derfor havde den aktuelle undersøgelse til formål at sammenligne styrken i tilfælde af knæskader hos unge og sammenligne den med ikke-skadede jævnaldrende.
Denne undersøgelse brugte et prospektivt kohortedesign til at følge indflydelsen af knæskader hos unge på styrken af lårets stræk- og bøjemuskler. Deltagere med og uden knæskader blev indskrevet, hvis deres alder lå mellem 11 og 19 år. Kravet til de skadede deltagere var, at skaden var deres første sports- eller fritidsrelaterede skade nogensinde, og at den højst var sket inden for de sidste 4 måneder.
En knæskade hos unge blev defineret som en "klinisk diagnose af et ledbånd, en menisk eller en anden intraartikulær tibiofemoral eller patellofemoral skade".
Alle inkluderede deltagere blev vurderet for styrke i lårets ekstensorer og fleksorer ved baseline (efter skaden opstod) og efter 6, 12, 18 og 24 måneder.
Eksponeringsvariablen var status for knæskade (uskadet versus skadet), og resultatvariablerne var koncentrisk knæekstensor- og -fleksormoment ved 90° pr. sekund gennem et 0-90° fleksionsbevægelsesområde. De absolutte spidsmomentværdier udtrykt i Nm blev brugt i analyserne. Forskelle mellem grupperne i knæstrækkerens og bøjerens maksimale drejningsmoment blev vurderet i skadede og uskadede knæ.
I alt 186 deltagere bidrog med data, heraf 106 personer med knæskader og 80 personer uden.
Resultaterne viser, at de, der fik en knæskade, havde lavere baseline-styrke (dvs. lige efter de havde fået deres skade, ikke før skaden). Forskellen mellem grupperne var -37,1 Nm for ekstensormomentet og -24,6 Nm for fleksormomentet i det skadede lem sammenlignet med kontrolgruppen, som ikke var skadet.
De skadede deltageres uskadede lemmer var også mindre stærke, men forskellene mellem grupperne var her mindre: -8,4 for flexormomentet og ikke-signifikant for ekstensormomentet, da konfidensintervallet spændte over nul: -6,4 (95 % CI -14,0 til 1,3).
I løbet af månederne efter skaden blev forskellen i styrke mellem grupperne mindre, op til 12 måneder, for både ekstensor- og flexormoment. Efter 12 måneder blev der ikke observeret nogen yderligere forbedring. De styrkeværdier, der blev opnået efter 12 måneders opfølgning, var fortsat lavere end hos de uskadede kontroldeltagere.
Noget, der bør falde i øjnene, når man læser om resultaterne af denne undersøgelse, er, at styrken i det skadede lem aldrig oversteg basisværdien for den uskadede gruppe. Et stort tilbageslag for styrken! Det uskadede lem opnåede gevinster over baseline-værdien for den uskadede gruppes styrke. Det ville betyde, at symmetriindekset for lemmerne også påvirkes. Den uskadede gruppe bliver stærkere i løbet af månederne, muligvis på grund af en kombination af modning og fortsat træning. Folk, der arbejder med unge atleter, skal være opmærksomme på, at den skadedes styrke forbliver under de uskadede atleter i sammenlignelige aldre. Det understreger behovet for fortsat forebyggelse og styrkelse i løbet af sæsonen, især for dem, der vender tilbage efter en skade. Fysioterapeuter, der arbejder med unge, kan bruge en kombination af at beregne Limb Symmetry Index (LSI) og sammenligne med normative værdier for uskadede unges styrkeværdier.
Der er helt sikkert en vis heterogenitet i resultaterne, da dette var et observationsstudie. Det betyder, at der ikke tilbydes nogen behandling, og at deltagerne kun følges over tid. Derfor kan der være forskelle i den fulgte behandling (konservativ eller operativ), genoptræningskomponenter, genoptræningstid, deltagelse i genoptræning, sportsspecifikke krav og konkurrenceniveau samt mange andre faktorer. Men det betyder ikke, at det ikke er værdifuldt at se på disse resultater. Du kan lære, hvordan styrken forbedres efter en knæskade hos unge, og hvordan din sportsudøver klarer sig i forhold til sine jævnaldrende.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at den aktuelle undersøgelse brugte det maksimale drejningsmoment som mål for styrke. Spidsværdier kan være mindre pålidelige end gennemsnitsværdier over et vindue på 3-5 sekunder. Desuden kan skadede deltagere udvise tøven ved målingen af de berørte bens styrke. Derfor vil jeg foreslå, at man beregner topstyrke og gennemsnitsstyrke.
Styrkeanalyserne omfattede det maksimale drejningsmoment, ikke normaliseret i forhold til kropsvægt. Under normale omstændigheder bruges de normaliserede styrkemål til at foretage sammenligninger mellem individer, men i denne undersøgelse brugte man i stedet det maksimale drejningsmoment. Forfatterne forklarede, at det maksimale drejningsmoment var det valgte resultat, da et sekundært mål var at sammenligne styrke på tværs af køn, og at forskellen i fedtfri masse i stedet for køn kunne forklare, hvorfor kvinder har tendens til at få dårligere resultater efter rekonstruktion af ACL. Det kunne på den anden side have ført til ugyldige sammenligninger mellem forsøgspersoner, men her mente forfatterne, at eftersom personerne med skader blev matchet med skadesfri kontrolpersoner med samme alder, køn og sport, afspejlede sammenligningerne sandsynligvis de faktiske forskelle.
En ny metode til at finde relevante kovariater blev brugt med den rettede acykliske graf (DAG) til at konceptualisere forholdet mellem kovariaterne og eksponeringen (knæskade) og styrkeudfaldet. Følgende kovariater blev bevaret:
Der blev udført flere følsomhedsanalyser, som bekræftede resultaterne fra den primære analyse. På samme måde ændrede de eksplorative analyser ikke konklusionerne fra den primære analyse, når deltagernes køn eller forskelle i skadetyper blev brugt.
Den aktuelle undersøgelse viste vigtige styrkemæssige tilbageslag efter en knæskade hos unge. Vigtigst af alt forblev styrken i det skadede knæ under baseline for den uskadede deltagers styrke, hvilket indikerer muligheden for inkonsekvent eller utilstrækkelig genoptræning. Det betyder, at unge, der vender tilbage til sport og fritidsaktiviteter, skal overvåges nøje, selv når tilbagevenden anses for at være vellykket. Det taler for en fortsat styrkelse og inddragelse af løbende forebyggende foranstaltninger.
Tilmeld dig dette GRATIS webinar, og den førende ekspert i korsbåndsrehabilitering Bart Dingenen vil vise dig præcis, hvordan du kan blive bedre til korsbåndsrehabilitering og til at træffe beslutninger om at vende tilbage til sport.