• Hovedpine er et almindeligt symptom hos patienter med primære nakkesmerter, og over 60 % rapporterer om samtidig hovedpine.
• Differentieres i primær (f.eks. migræne, spændingshovedpine, klyngehovedpine) og sekundær (forårsaget af en anden tilstand, f.eks. TMJ-dysfunktion eller nakkesmerter).

• Hovedpine af spændingstypen (TTH) er den mest almindelige form for hovedpine hos voksne på verdensplan med en gennemsnitlig prævalens på 42%.
• TTH kan være sjældent episodisk, hyppigt episodisk eller kronisk.

• Diagnosen kræver mindst to af følgende - bilateral placering, trykkende/strammende kvalitet (ikke pulserende), mild til moderat intensitet, ikke forværret af fysisk aktivitet; ingen kvalme/opkastninger og højst én af fotofobi eller fonofobi.

• Forskelle i provokation, livmoderhalsens bevægelsesområde, nakkemusklernes udholdenhed og fremadrettet hovedposition sammenlignet med raske kontrolpersoner.
• Provokationstests genskaber velkendte smerter, hvilket indikerer nociception i cervikale strukturer. Watson-test for henvist smerte
• Test af nakkebøjers udholdenhed
• Flexion-Rotation Test for øvre cervikal rotation
• Vurdering af fremadrettet hovedstilling (FHP).

• Kranio-cervikal fleksionstræning (CCFT): Van Ettekoven et al. (2006) fandt, at CCFT kombineret med fysioterapi reducerede hovedpinens hyppighed, varighed og intensitet sammenlignet med fysioterapi alene.
• Manuel terapi (MT): Castien et al. (2011, 2013) viste, at MT, herunder spinal mobilisering/manipulation, holdningskorrektion og kraniocervikale øvelser, reducerede hovedpinefrekvensen betydeligt og forbedrede den cervikale funktion.
• Isometrisk styrke i nakkebøjeren: Castien et al. (2015) korrelerede øget isometrisk styrke af nakkebøjere med nedsat tryk-smertetærskel, hvilket indikerer reduceret perifer og central sensibilisering hos kroniske TTH-patienter.
• Manuelle trykteknikker (MTP): Har vist sig at mindske smerter og øge bevægeligheden i den øvre del af nakken. Teknikkerne retter sig mod rectus capitis posterior major og de øvre nakkeled og giver nociceptiv stimuli for at reducere smerter gennem neurologiske baner.

Caneiro, J. P., O'Sullivan, P., Burnett, A., Barach, A., O'Neil, D., Tveit, O., & Olafsdottir, K. (2010). Forskellige siddestillingers indflydelse på hoved/nakke-holdning og muskelaktivitet. Manuel terapi, 15(1), 54-60.

Castien, R. F., Van Der Windt, D. A., Grooten, A., & Dekker, J. (2011). Effektiviteten af manuel terapi for kronisk hovedpine af spændingstypen: et pragmatisk, randomiseret, klinisk forsøg. Cephalalgia, 31(2), 133-143.

Castien, R., Blankenstein, A., Van Der Windt, D., Heymans, M. W., & Dekker, J. (2013). Virkningsmekanismen af manuel terapi hos deltagere med kronisk hovedpine af spændingstypen. journal of orthopaedic & sports physical therapy, 43(10), 693-699.

Castien, R., Blankenstein, A., & De Hertogh, W. (2015). Tryksmerter og isometrisk styrke af nakkebøjere er relateret til kronisk hovedpine af spændingstypen. Smertelæge, 18(2), E201-E205.

Van Ettekoven, H., & Lucas, C. (2006). Effekt af fysioterapi, herunder et kranio-cervikalt træningsprogram for hovedpine af spændingstypen; et randomiseret klinisk forsøg. Cephalalgia, 26(8), 983-991.

Fernandez-de-Las-Penas, C., Alonso-Blanco, C., Cuadrado, M. L., & Pareja, J. A. (2006). Fremadrettet hovedstilling og nakkebevægelighed ved kronisk hovedpine af spændingstypen: en blindet, kontrolleret undersøgelse. Cephalalgia, 26(3), 314-319.

Hall, T., Briffa, K., Hopper, D., & Robinson, K. (2010). Langtidsstabilitet og minimal påviselig ændring af den cervikale fleksions-rotationstest. journal of orthopaedic & sports physical therapy, 40(4), 225-229.

Hall, T. M., Briffa, K., Hopper, D., & Robinson, K. (2010). Sammenlignende analyse og diagnostisk nøjagtighed af den cervikale fleksions- og rotationstest. The journal of headache and pain, 11(5), 391-397.

Harman, K., Hubley-Kozey, C. L., & Butler, H. (2005). Effektiviteten af et træningsprogram til forbedring af foroverbøjet hovedstilling hos normale voksne: et randomiseret, kontrolleret 10-ugers forsøg. Journal of Manual & Manipulative Therapy, 13(3), 163-176.

Lee, C. H., Lee, S., & Shin, G. (2017). Pålidelighed af evaluering af foroverbøjet hovedstilling, mens man sidder, står, går og løber. Human Movement Science, 55, 81-86.

Mingels, S., Dankaerts, W., & Granitzer, M. (2019). Er der støtte til paradigmet 'rygmarvsstilling som udløser af episodisk hovedpine'? En omfattende gennemgang. Aktuelle rapporter om smerter og hovedpine, 23, 1-8.

Nemmers, T. M., Miller, J. W., & Hartman, M. D. (2009). Variabilitet i den foroverbøjede hovedstilling hos raske ældre kvinder i samfundet. Tidsskrift for geriatrisk fysioterapi, 32(1), 10-14.

Ogince, M., Hall, T., Robinson, K., & Blackmore, A. M. (2007). Den diagnostiske validitet af den cervikale fleksions- og rotationstest ved C1/2-relateret cervikogen hovedpine. Manuel terapi, 12(3), 256-262.

Olesen, J. (2018). International klassifikation af hovedpinesygdomme. The Lancet Neurology, 17(5), 396-397.

Stovner, L. J., Hagen, K., Jensen, R., Katsarava, Z., Lipton, R. B., Scher, A. I., ... & Zwart, J. A. (2007). Den globale hovedpinebyrde: en dokumentation af hovedpineprævalens og -invaliditet på verdensplan. Cephalalgia, 27(3), 193-210.