Generelt kan det forekomme på ethvert område af hovedet
Hyppig: frontal, retro-orbital, occipital, temporal

Patientens profil

• Kvinde > Mand
• Alle aldre
• 15-20% af alle tilbagevendende hovedpiner er cervikogene

Patofysiologi

Udløser

• Stress
• Vedvarende arbejdsstillinger (søvn, siddende aktivitet)
• Bevægelser i smertefuld retning: f.eks. rotation-ekstension

Årsag

• Cervikal dysfunktion
• Konvergens mellem N. Trigeminus og spinalnerverne i de øvre halshvirvelsøjlesegmenter. Irritation af strukturer, der innerveres af de første tre cervikale rygmarvsnerver (muskler, diskus, vertebrale arterier, indre halspulsårer, facetter)
• Præcis identifikation af den påvirkede struktur, der forårsager hovedpine, er ikke mulig på grund af trigeminusnervernes tætte beliggenhed.
• Medvirkende faktorer kan spille en stor rolle i ætiologien: Forstyrret søvn, stress, psykologiske faktorer, kost, allergier osv.

Smerte-mekanismer

• Mekanisk nociceptiv: Bevægelsesafhængig, retningsspecifik, on/off-karakteristik
• Iskæmisk nociceptiv: Smerter fremkaldt under langvarige statiske arbejdsstillinger
• Maladaptiv central sensibilisering: Medvirkende faktorer påvirker smerteopfattelsen
• Motorudgang: Ændring i muskeltonus og bevægelse

Kursus

Hovedpine indledes med nakkesmerter. Varigheden af den smertefulde periode varierer fra timer til dage. Forbedring af symptomer inden for 3 måneder efter endt behandling. Moderat til god effektivitet

Historie

Historien varierer (normalt lang), hoved-/rygsøjletraume (WAD, fald) i historien4, nakkesmerter forud for hovedpine, patienten beskriver postural belastning under ADL, men undlader ofte at beskrive en specifik trigger (<50%), andre samstemmende hovedpinetyper, smerter blev gradvist værre + andre (migrænelignende) symptomer

• Unilateral/bilateral med en dominerende side: smerten skifter ikke side
• Gnavende, pulserende, dunkende
• Smalt bånd rundt om hovedet
• Begrænset ROM i C-spine: især høj cervikal rotation
• Udstrålende smerte: henvist smerte
• Ikke skarp skydning
• Moderat til svær
• Begynder i nakken
• Kan have migrænelignende symptomer: kvalme, lysskyhed, svimmelhed osv.

Fysisk undersøgelse

Inspektion
Kranio-cervikal vinkel (linje fra torntappen C7 til tragus i øret) er <51° (normal): Ø 44,5 % i den symptomatiske population (± 2,3 SD)

Aktiv undersøgelse
Vurder bevægelse både kvalitativt og kvantitativt

Funktionel vurdering
Patienten er i stand til at demonstrere provokerende bevægelser

Særlig testning

Neurologisk
ingen unormale fund

Passiv undersøgelse
PPIVMs & PPAVMs C0-C2: lokal stivhed i rotation/ekstension centralt og lateralt; mulig beskyttende muskelspasme ned til CTJ

Yderligere test
CCFT, øje-hoved-koordination

Differentiel diagnose

1. Hovedpine af spændingstypen
2. Migræne
3. Meningitis
4. Kraniearteritis
5. Subaraknoidal blødning
6. Tumor
7. Brud

Strategi

Start med patientuddannelse. Manuelle indgreb ved C-spine, træning af motorisk kontrol, udstrækning og styrkelse af cervikale muskler samt eliminering af medvirkende faktorer: Smertereduktion, forbedret funktion, tilpasning af ADL og eliminering af mulige medvirkende faktorer

Interventioner

Patienten skal forstå udløseren og kilden til smerten for at forstå sin situation og behandlingsstrategi.

Reduktion af medvirkende faktorer: Ændringer i livsstil

Stress: Afspændingsøvelser, udholdenhedstræning 3-4 gange om ugen som en del af en hobby

Søvn: Overvåg søvncyklusser og tilpas dem: tilstrækkeligt med timer, regelmæssigt mønster

Arbejdsergonomi: Tilpas arbejdsplads og daglige opgaver

Kost: Rådfør dig med en diætist for at tilpasse spisevanerne

Mobilisering/manipulation af C/T-rygsøjlen

Dybe nakkebøjningsøvelser, generel styrkelse af øvre del af kroppen, udstrækning

Dagbog om hovedpine: Få individuel indsigt i sammenhængen mellem hovedpine og specifikke aktiviteter

1. Antonaci, F., Bono, G., & Chimento, P. (2006). Diagnosticering af cervikogen hovedpine. J Headache Pain, 7(3), 145-148. doi:10.1007/s10194-006- 0277-3
2. Bogduk, N. (2001). Cervicogen hovedpine: anatomisk grundlag og patofysiologiske mekanismer. Curr Pain Headache Rep, 5(4), 382-386.
3. Fredriksen, T. A., Antonaci, F., & Sjaastad, O. (2015). Cervikogen hovedpine: for vigtig til ikke at blive diagnosticeret. J Headache Pain, 16(1), 6. doi:10.1186/1129-2377-16- 6
4. Frese, A., Schilgen, M., Husstedt, I. W., & Evers, S. (2003). [Patofysiologi og klinisk manifestation af cervikogen hovedpine]. Schmerz, 17(2), 125-130. doi:10.1007/s00482-002- 0194-6
5. Piekarz, H. v. (2011). Zervikogener Kopfschmerz. I P. Westerhuis, R. Wiesner (red.), Klinische Muster in der Manuellen Medizin (Vol. 2, s. 269-279). Stuttgard: Thieme Verlag.
6. Sargent, J. D., Baumel, B., Peters, K., Diamond, S., Saper, J. R., Eisner, L. S.; Solbach, P. (1988). Afbrydelse af et migræneanfald: naproxennatrium v ergotamin plus koffein. Headache, 28(4), 263-266.Stovner, L. J., Zwart, J. A., Hagen, K., Terwindt, G. M., & Pascual, J. (2006). Epidemiologi af hovedpine i Europa. Eur J Neurol, 13(4), 333-345. doi:10.1111/j.1468-1331.2006.01184.x