Snurrende fornemmelse/paræstesi i tommelfinger til langfinger med udstråling til underarm. Bilateral præsentation mulig

Patientens profil

• Kvinde > mand
• 40-60 år gammel
• Udbredelse hos kvindeligt rengøringspersonale 48%.
• Gravide kvinder op til 62%.

Patofysiologi

Ofte viser symptomerne sig hos patienter med erhverv, der involverer gentagne og kraftfulde håndopgaver. Det kan resultere i hævelse af senerne, der indsnævrer karpaltunnelen og kompromitterer medianusnerven. Næsten alt, hvad der kan forårsage en sådan indsnævring, kan være en mulig årsag til CTS:

• Traume: radiusfraktur, blødning, luksation af håndrodsknoglen
• Tumorer: lipom, ganglion, osteofytter
• Hævelse af sener
• Gigt

Desuden er der risikofaktorer forbundet med perifere nervepatologier som CTS. Disse er graviditet, fedme, hypothyroidisme, nyresvigt, diabetes og reumatoid arthritis.

Kursus

Det naturlige forløb af CTS rapporteres at være ret ugunstigt, idet 32-58 % af patienterne har et negativt resultat efter et års opfølgning.

Forløbet af konservativt behandlet CTS er meget varierende, men rapporteres at blive bedre med tiden. Der er dog rapporter om, at der er 85 % risiko for tilbagefald mellem et og fire år efter endt behandling.

Historie

Lang historie uden traumer: Patienter har en tendens til at vente længe med at konsultere en læge på grund af intermitterende symptomforløb. Ved traumer: Traumer kan være årsag til symptomer.

• Udstråling
• Dyb
• Elektrificerende
• Ubehagelig prikkende fornemmelse
• Følelsesløshed
• Problemer med fine håndopgaver
• Vigtigste symptom: følelsesløshed i hænderne

Fysisk undersøgelse

Inspektion
Muskelatrofi m. abd. pollicis, håndleddet virker kvadratisk

Aktiv undersøgelse
Styrke: underskud i m. abd pollicis brevis & m. opponens pollicis. Muligvis flasketegn (tab af styrke ved at gribe)
Finmotoriske opgaver: Vanskeligheder med at gribe om små genstande

Funktionel vurdering
Ikke altid let at demonstrere; lænet eller end range palmar flexion; i fremskredne stadier muligt flasketegn

Særlig testning

Neurodynamik

ULTT 1 og 2

Passiv undersøgelse
ROM og ledspil: Håndled, tommelfinger, albue, skulder, C-spine: ingen specifikke abnormiteter i CTS; C-spine PPIVM PPAVM-undersøgelse for at udelukke rygmarvsinvolvering

Yderligere tests
Ultralyd og/eller elektrisk neurografi bør udføres for yderligere diagnostik, da sens/spec for specielle tests er dårlig.

Differentiel diagnose

1. Radikulært syndrom C6/C7
2. TOS
3. Polyneuropati
4. Læsion af medianusnerven eller PEP (f.eks. pronatorsyndrom)
5. Polymyalgi
6. Raynauds syndrom

Strategi

Konservativ eller kirurgisk behandling. I begge tilfælde er målet at dekomprimere og skabe plads til, at nerven kan bevæge sig. Kirurgisk frigørelse kun hvis konservativ behandling ikke giver resultat

Interventioner

Konservativ: Tapening, afstivning, neurodynamiske teknikker, mobilisering af karpalknogler, håndledsmobilisering, ultralyd, kortikosteroider

Ingen klar evidens for, hvilken konservativ behandling der er mest effektiv

Kirurgisk: Opdeling af retinaculum for at dekomprimere nerven

1. Mondelli, M., et al., Karpaltunnelsyndrom og ulnarisneuropati ved albuen hos gulvvaskere. Neurofysiol Clin, 2006. 36(4): p. 245-53.
2. Ablove, R.H. og T.S. Ablove, Prævalens af karpaltunnelsyndrom hos gravide kvinder. WMJ, 2009. 108(4): p. 194-6.
3. H, A., Diagnostik und Therapie des Karpaltunnelsyndrom, A. G, Editor. 06/2012,Deutsche Handchirurgie.
4. Wong, S.M., et al., Diskriminerende sonografiske kriterier for diagnosticering af karpaltunnelsyndrom. Arthritis Rheum, 2002. 46(7): p. 1914-21.
5. Buch-Jaeger, N. and G. Foucher, Correlation of clinical signs with nerve conduction tests in the diagnosis of carpal tunnel syndrome. J Hand Surg Br, 1994. 19(6): p. 720-4.
6. Katz, J.N., et al, The carpal tunnel syndrome: diagnostic utility of the history and physical examination findings. Ann Intern Med, 1990. 112(5): p. 321-7.
7. Sucher, B.M. og A.L. Schreiber, Diagnose af karpaltunnelsyndrom. Phys Med Rehabil Clin N Am, 2014. 25(2): p. 229-47.
8. Bekkelund, S.I. og C. Pierre-Jerome, Forudsiger karpalkanalstenose udfaldet hos kvinder med karpaltunnelsyndrom? Acta Neurol Scand, 2003. 107(2): p. 102-5.
9. Kamolz, L.P., et al, Karpaltunnelsyndrom: et spørgsmål om hånd- og håndledskonfigurationer? J Hand Surg Br, 2004. 29(4): p. 321-4.
10. Marshall, S., G. Tardif og N. Ashworth, Lokal kortikosteroidinjektion for karpaltunnelsyndrom. Cochrane Database Syst Rev, 2007(2): s. CD001554.
11. Feuerstein, M., et al, Clinical management of carpal tunnel syndrome: a 12-year review of outcomes. Am J Ind Med, 1999. 35(3): p. 232-45.