"Bare skub igennem det."
Disse fire ord har sandsynligvis forårsaget flere tilbageslag i træningsplaner end nogen skade i sig selv. Som fysioterapeut med speciale i underekstremiteterne har jeg set utallige løbere humpe ind på min klinik, deres ansigter er præget af en blanding af smerte og frustration, og de fortæller alle en lignende historie om, hvordan de forsøgte at "løbe det væk" eller "arbejde sig igennem det".
Træningsinducerede bensmerter (EILP) er ikke bare en simpel ulempe - det er en udfordrende tilstand, der rammer alle fra eliteatleter til weekendkrigere. Nyere forskning tyder på, at op til 82,4 % af alle atleter oplever en eller anden form for EILP i løbet af deres karriere, men det er stadig en af de mest misforståede og ofte fejldiagnosticerede tilstande.
Hvorfor? For EILP er ikke bare én tilstand - det kan være et af ni forskellige problemer, hver med sit eget unikke fingeraftryk af symptomer og nødvendige behandlinger. Hvis man gør det forkert, betyder det ikke bare langvarig smerte; det kan betyde forskellen mellem en hurtig tilbagevenden til aktivitet og en skade, der afslutter sæsonen.
I denne omfattende guide udforsker vi de forskellige årsager til EILP og ser nærmere på hver enkelt tilstand, fra det almindelige mediale tibiastresssyndrom (MTSS) til det sjældne, men betydningsfulde McArdle's syndrom. Som sundhedspersonale kan forståelse af disse forskelle være nøglen til tidlig diagnose og vellykket behandling af EILP.
Et nyligt scoping review af Bosnina et al. (2023) præsenterer en omfattende diagnostisk ramme for EILP i den atletiske befolkning. Undersøgelsen identificerede og analyserede ni forskellige tilstande, der ofte forårsager EILP, og opstillede klare diagnostiske kriterier for hver af dem.
I denne omfattende guide udforsker vi de forskellige årsager til EILP og ser nærmere på hver enkelt tilstand, fra det almindelige mediale tibiastresssyndrom (MTSS) til det sjældne, men betydningsfulde McArdle's syndrom. Som sundhedspersonale kan forståelse af disse forskelle være nøglen til tidlig diagnose og vellykket behandling af EILP.
Et nyligt scoping review af Bosnina et al. (2023) præsenterer en omfattende diagnostisk ramme for EILP i den atletiske befolkning. Undersøgelsen identificerede og analyserede ni forskellige tilstande, der ofte forårsager EILP, og opstillede klare diagnostiske kriterier for hver af dem.
De vigtigste resultater:
- Den diagnostiske proces kræver en systematisk kombination af anamnese, fysisk undersøgelse og undersøgelsesredskaber.
- Hver tilstand præsenterer sig med unikke mønstre, selvom nogle symptomer overlapper hinanden.
- Differentialdiagnose er afgørende for passende behandlingsplanlægning
Kliniske konsekvenser
Forskningen understreger vigtigheden af en præcis differentialdiagnose og antyder, at EILP-diagnosen ofte er en udelukkelsesdiagnose. Resultaterne understøtter behovet for standardiserede diagnosekriterier for at forbedre sammenhængen i behandlingen og patientresultaterne. Denne ramme giver klinikere en struktureret tilgang til EILP-diagnose, hvilket potentielt kan reducere den diagnostiske variation og forbedre behandlingseffekten.
Lad os udforske de ni betingelser, der er skitseret i gennemgangen:
- Kronisk anstrengelsesrelateret kompartmentsyndrom (CECS): En overbelastningstilstand, der er kendetegnet ved et øget tryk i musklerne, som forårsager alvorlige smerter og stramhed under træning. Rammer typisk det forreste rum og viser sig bilateralt. Symptomerne vokser under aktivitet, indtil det er nødvendigt at stoppe træningen, og aftager derefter hurtigt med hvile. Diagnosen bekræftes ved hjælp af en trykprøve og er almindelig hos unge mandlige atleter.
- Medial Tibial Stress Syndrome (MTSS): Viser sig som diffuse smerter langs den posteromediale skinnebensrand, almindeligvis kendt som 'shin splints'. Smerten varer ved i timer til dage efter aktivitetsophør. Særligt udbredt hos løbere, dansere og militærrekrutter. Diagnosen baseres på sygehistorie og palpationsfund, og MR-scanning bruges nogle gange til at udelukke andre tilstande. Smerter kan påvirke træningsevnen betydeligt.
- Stressfraktur i skinnebenet: Det viser sig som lokaliserede, ulidelige smerter i skinnebenet, ofte ledsaget af natlige smerter. Opstår normalt i den midterste til nederste tredjedel af skinnebenet. Kræver mindst 6-8 ugers helingstid med immobilisering. Det er mest almindeligt hos unge løbere i alderen 10-30 år. Diagnosen bekræftes ved hjælp af lokal ømhed og specifikke tests, som ofte kræver billeddannelse for at blive bekræftet.
- Superficial Peroneal Nerve Entrapment Syndrome (SPNES): Involverer mekanisk kompression af den overfladiske peronealnerve, hvilket forårsager moderate til svære smerter og neurologiske symptomer i det forreste benkompartment. Symptomerne omfatter paræstesi, følelsesløshed og en fornemmelse af "rastløse ben". Typisk ensidig og rammer unge, aktive voksne. Diagnostisk lokalbedøvelsestest kan bekræfte tilstanden.
- Myofasciale tårer: Viser sig som akut eller kronisk skade på muskelvæv ved grænsefladen mellem aponeurose og muskelfibre. Kan være alvorligt invaliderende og skyldes direkte eller indirekte traumer. Smerter opstår ved aktivitet og bedres ved hvile. Diagnosen kræver typisk dynamisk ultralyd eller MR, især ved dybe rifter.
- Radikulopati i lænden: Kendetegnet ved skarpe, udstrålende smerter i benene på grund af nerverodskompression på rygmarvsniveau. Symptomerne omfatter paræstesi, følelsesløshed og spontane kramper. Rammer typisk mænd i alderen 30-50 år. Kan forårsage begrænset bevægelse og forstyrret søvn. MR- og nerveledningsundersøgelser hjælper med at stille diagnosen.
- Popliteal Arterie Entrapment Syndrome (PAES): En vaskulær tilstand, der forårsager arteriel insufficiens i det berørte lem. Har smerter i benene, poikilotermi og claudicatio intermittens i den bageste del af kroppen. Normalt ensidig og rammer unge løbere. Diagnosen involverer forskellige billeddannelsesteknikker, herunder MR, CT-angiogram og ultralyd efter træningsprovokation.
- McArdle's syndrom: En autosomal recessiv metabolisk myopati, der forårsager smerte, stramhed og sløvhed i flere muskelkomponenter. Fører til træningsinduceret rhabdomyolyse på grund af muskelfosforylasemangel. Diagnosen er bekræftet gennem gentest, blodscreening og muskelbiopsi. En langvarig tilstand, der kræver omhyggelig behandling.
- Accessory/Low-lying Soleus Muscle Syndrome (ALLSMS): En sjælden anatomisk variant, der forårsager hævelse af blødt væv og potentiel nervekompression. Kan efterligne tarsaltunnelsyndrom og kompartmentsyndrom. Symptomerne omfatter smerter under aktivitet og neurologiske symptomer, der påvirker foden. Diagnosen er bekræftet gennem MR- og ultralydsscanninger. Almindelig hos unge, aktive voksne.
Konklusion
Træningsudløste smerter i benene er langt mere end bare en simpel træningsskavank eller et midlertidigt ubehag. Som vi har udforsket, omfatter det ni forskellige tilstande, hver med sin egen unikke præsentation, diagnostiske kriterier og behandlingsvej. Denne kompleksitet understreger, hvorfor mentaliteten med "bare at presse sig igennem" kan have ødelæggende konsekvenser for både atleter og aktive personer.
Hvis du vil vide mere om behandling af løbere med skader, herunder indledende genoptræning, belastningsstyring, styrketræning og genoptræning af løb, kan du tjekke vores omfattende online kursus i løberehabilitering med adgang til alle oplysninger om genoptræning af løbeskader.
Jeg dækker behandlingen af træningsrelaterede bensmerter (herunder MTSS) og andre vanskelige løberelaterede skader i detaljer på mit ONLINE LØBEKURSUS med løbere og også om at komme tilbage til løb efter skader på underekstremiteterne.
Tusind tak, fordi du læste med!
Skål,
Benoy
Se denne masterclass
Se denne gratis Masterclass med løberehabiliteringseksperten Benoy Mathew eksklusivt på Physiotutors App.
Referencer
