Forskellige typer skader kræver forskellige tilgange. Denne artikel dykker ned i klassifikation og genoptræning af hamstringsskader.
Introduktion
British Athletics Muscle Injury Classification beskriver et MR-klassifikationssystem med klart definerede anatomisk fokuserede klasser baseret på skadestedet og omfanget af skaden. Macdonald et al. forbandt den specifikke muskelskadesdiagnose med et fokuseret rehabiliteringsprogram. Er du interesseret i at lære mere om klassificering og genoptræning af hamstringsskader? Læs videre!
Placering af skader og genoptræning
1. Myofasciale skader
Klinisk præsentation
Myofasciale skader har tendens til at opstå med en pludselig eller gradvis begyndelse af smerter i baglåret under eller efter sportsaktiviteter. Der kan være smerter ved manuelle muskeltests, men styrke og ROM bevares ofte.
Helbredelsesproces
Helingen sker gennem en indledende inflammatorisk reaktion efterfulgt af en fibrotisk fase. Efter ca. 3 uger når det helende arvæv maksimal styrke.
Løbende progressioner
Løb kan udvikles relativt hurtigt og kan understøttes af oral analgesi eller manuel terapi. Løbeøvelser går forud for højhastighedsløb og kan fremmes ved moderate smerteniveauer (4-5/10 på VAS).
Progressioner i styrketræning
Da det kontraktile element er intakt, skal specifik belastning af haserne ikke prioriteres, men der skal lægges vægt på, at atleten vender tilbage til sit normale styrketræningsprogram.
2. Muskulotendinøse skader
Klinisk præsentation
Muskulotendinøse skader opstår typisk med et pludseligt udbrud under sprint eller spring med høj hastighed. Musklernes kraftgenererende kapacitet er nedsat, og derfor kan der ses styrkeunderskud under manuel muskeltestning sammen med smerter og nedsat ROM.
Helbredelsesproces
Det tager 4 til 8 uger at få vævet til at hele, mens type 1-kollagen syntetiseres, så myofibrene kan regenereres.
Løbende progressioner
Når gangen bliver smertefri, kan man begynde at træne løb. Progressionen er lidt mere konservativ sammenlignet med progressionen i myofasciale skader. Smerter skal holdes under 3 ud af 10 på VAS), og mere dynamiske øvelser kan påbegyndes, efterhånden som styrke og ROM forbedres.
Progressioner i styrketræning
Styrketræning bør omfatte isometriske og excentriske hofte- og knædominante øvelser. De første øvelser ordineres med højere volumen og lavere belastning, og belastningen øges gradvist gennem rehabiliteringen, efterhånden som vævstolerancen forbedres. Øget belastning ledsages af en reduktion i styrketræningsvolumen, når løbeintensiteten/volumen øges for at opnå mere præstationsbaserede mål. Højhastighedsløb anbefales ikke umiddelbart eller dagen efter tung styrketræning af haserne.
3. Intratendinøse skader
DE 3 STORE - AVANCERET GENOPTRÆNING AF MUSKEL- OG SENESKADER I HASER, QUADRICEPS OG LÆGGE
Rehabiliterings- og præstationsekspert Enda King afslører sine hemmeligheder til at genoptræne de 3 mest almindelige muskel- og seneskader
Klinisk præsentation
Seneskader opstår, ligesom muskulotendinøse skader, ved en pludselig opstået mekanisme med stor kraft. Patienten kan præsentere sig med en antalgisk gang og et betydeligt tab af styrke og bevægelighed.
Helbredelsesproces
Helingen af senen foregår i et langsommere tempo, da det kræver kollagensyntese og remodellering at finde sted.
Løbende progressioner
På grund af den langsommere senetilpasning tager det længere tid at komme videre med løb. Det er nødvendigt med en gradvis stigning i træningsmængde og intensitet med tilstrækkelig tid på hvert trin.
Progressioner i styrketræning
Excentrisk belastning bør udsættes for at undgå for stor belastning af den helende sene. Det anbefales at holde træningssessioner adskilt med 36-72 timer for at sikre, at der sker en vævssyntese i stedet for en vævsdegeneration. I tilfælde af en proksimal skade bør man begynde med knæ-dominante øvelser frem for hofte-dominante øvelser for at undgå overbelastning af det proksimale skadested, og man kan senere gå videre til hofte-dominante øvelser.
I tilfælde af en proksimal intratendinøs skade bør man begynde med knædominerende øvelser frem for hoftedominerende øvelser for at undgå overbelastning af det proksimale skadested, og man kan senere gå videre til hoftedominerende øvelser.
Tilbage til fuld træning
Testens kompleksitet stiger med skadens kompleksitet. RTFT ved myofascielle skader kan være relativt hurtig og er baseret på klinisk undersøgelse af ROM, styrke, palpationssmerter og Askling H-test sammen med en vellykket progression af løb uden forværring. Muskulotendinøse skader kræver samme RTFT-test som myofasciale skader, men bør suppleres med en grundig vurdering af excentrisk styrketræning. I tilfælde af seneskader bør der foretages en biomekanisk analyse for at sammenligne jordkontakttider og skridtlængde med værdierne før skaden. En ny MR-scanning kan være nyttig for at give yderligere oplysninger om helingsprocessen. I alle tilfælde bør beslutningen om RTFT træffes sammen med træneren og atleten.
Vi håber, du har nydt at læse om klassifikation og genoptræning af hamstringsskader!
Ellen
Reference
Macdonald et al. (2019): https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31300391/
