Introduktion

Hvis man tilpasser rækkefølgen, hvori leddene bevæges under Upper Limb Neurodynamic Test 1 (ULNT1), kan det hjælpe med at skelne mellem, hvor medianusnerven bliver mest belastet. ULNT1, der er designet til at skabe spænding i medianusnerven, er blevet brugt til at evaluere muskuloskeletale tilstande som karpaltunnelsyndrom og cervikal radikulopati. Brugen af sekventering i ULNT1 menes at give mere belastning i medianusnerven, hvilket er nyttigt i klinisk praksis til differentieret diagnosticering af forskellige oprindelser af nerverelateret patologi. Alligevel viste kadaverstudier, at forskellige sekventeringsmanøvrer ikke ændrede belastningen under ULNT1. For at forstå, hvordan Upper Limb Neurodynamic Test 1 Sequencing fungerer, og udfylde hullet i den biomekaniske forståelse, blev denne undersøgelse udført på et udvalg af raske deltagere.

Metoder

Til dette formål blev der udført en tværsnitsundersøgelse med 35 asymptomatiske voksne i alderen 18-65 år. Shear-wave velocity som en proxy for nervestivhed blev målt ved hjælp af ultralyd ved håndleddet og albuen under tre forskellige ULNT1-sekvenser med deltageren liggende på ryggen:

1. Standard ULNT1-sekvensen med i følgende rækkefølge: skulderabduktion, udadrotation, underarmssupination, håndleds-/fingerekstension og albueekstension.
2. ULNT1 med en proksimal-til-distal sekvens i rækkefølgen cervikal kontralateral lateral fleksion, skulderabduktion, ekstern rotation, albueekstension, underarmssupination og håndleds-/fingerekstension.
3. Distal-til-proximal ULNT1-sekvens med første håndleds-/fingerekstension, underarmssupination, albueekstension, udadrotation og skulderabduktion.

Deltagerne blev instrueret i at sige "stop", når de mærkede en sensorisk reaktion, såsom prikken eller smerte, under de forskellige manøvrer i Upper Limb Neurodynamic Test 1 Sequencing.

Det primære resultatmål var ændringen i shearbølgehastighed fra startpositionerne til slutpositionerne i de tre ULNT1-sekvenser. En større shear-wave-hastighed indikerer en stivere nerve.

Resultater

Ultralydsanalysen ved håndleddet viste, at:

• I forhold til udgangspositionen øgede alle tre ULNT1-sekvenser shearbølgehastigheden og dermed medianusnervens stivhed. Det betyder, at medianusnerven bliver effektivt udspændt under ULNT1.
• Når de forskellige ULNT1-sekvenser blev sammenlignet, resulterede ULNT1-standard og ULNT1 med distal-til-proximal i højere stivhed af medianusnerven ved håndleddet.
• Medianusnerven blev mest belastet i ULNT1-sekvensen fra distal til proximal.

Der blev ikke observeret nogen forskel i shear-bølgehastigheden ved albuen mellem de forskellige sekvenser. Igen viste hver sekvens en stigning i shearbølgehastighed og dermed nervestivhed mellem hvilepositionen og de 3 forskellige ULNT1-sekvenser.

Brugen af forskellige sekvenser påvirkede leddenes slutpositioner. I standard ULNT1-proceduren rapporterede deltagerne, at der opstod sensoriske symptomer under albueekstension ved en gennemsnitlig vinkel på 146°. Når ULNT1 blev udført proksimalt til distalt, rapporterede de fleste deltagere sensoriske reaktioner under albueekstension ved et gennemsnit på 155°, og kun tre deltagere rapporterede, at der opstod sensoriske symptomer ved håndledsekstension ved et gennemsnit på 39°. ULNT1 distal-til-proximal-sekvensen Deltagerne rapporterede, at de følte sensoriske reaktioner, når glenohumeral abduktion blev påbegyndt i en gennemsnitlig vinkel på 48°.

Spørgsmål og tanker

Den aktuelle undersøgelse viste, at når den distale-til-proksimale Upper Limb Neurodynamic Test 1 Sequencing blev administreret, var stivheden i medianusnerven ved håndleddet højest. Dette understøtter tidligere forskning i neurodynamisk testning og sekvensering. For nylig har Bueno-Gracia et al. (2024) rapporterede en forbedring af den diagnostiske nøjagtighed for karpaltunnelsyndrom med neurodynamisk testsekvensering sammenlignet med deres tidligere undersøgelse i 2015. Undersøgelsen fra 2015 viste en sensitivitet og specificitet på henholdsvis 57,9 % og 84,2 %, som steg til henholdsvis 65,7 % og 95,7 %, når der blev udført distal-til-proksimal ULNT1-sekventering.

I den aktuelle undersøgelse anvendte forfatterne ikke scapular depression under ULNT1. Det er mærkeligt, da beskrivelsen af ULNT omfatter en depression af skulderbladet.

Generaliserbarheden kan være begrænset til raske befolkninger, da ingen deltagere med nerverelateret patologi eller symptomatologi var inkluderet.

Tal nørdet til mig

Denne undersøgelse brugte et tværsnitsdesign, hvilket betyder, at målingerne blev foretaget på et bestemt tidspunkt. Ved at inkludere deltagere, der rapporterede sensoriske ændringer under ULNT1 i et område mellem 120° og 170° albueekstension, forsøgte forfatterne at inkludere et homogent udvalg. Dette kan være vigtigt, da der ved brug af et tværsnitsdesign og en gruppe deltagere ikke er nogen randomisering ved baseline for at sikre inklusion af lige store grupper.

Ultralydsmålingerne blev standardiseret hos alle deltagere ved at tage billeder på to foruddefinerede steder: ved pronator quadratus-musklen umiddelbart proksimalt for håndleddet og umiddelbart proksimalt for albuen.

Rækkefølgen af Upper Limb Neurodynamic Test 1 Sequencing var randomiseret og blev kun udført af én undersøger. Leddenes bevægelsesområde blev målt med et goniometer, hvilket kan have givet målefejl, da den position, hvor deltageren sagde stop, skulle holdes for at kunne måle leddenes vinkel.

ULNT1 udføres ofte, når der er mistanke om, at medianusnerven bidrager til udbruddet af neuropatiske smerter. Den aktuelle undersøgelse bekræftede også, at ULNT1 er effektiv til at sætte medianusnerven under spænding.

Budskaber, der kan tages med hjem

Når man forsøger at skelne mellem nerverelaterede muskuloskeletale lidelser, kan ULNT1 være af værdi ved mistanke om problemer med medianusnerven. Et distalt mediannerverelateret problem som karpaltunnelsyndrom ville blive bedre diagnosticeret ved at udføre en ULNT1 med distal-til-proximal sekvensering. På den anden side kan Upper Limb Neurodynamic Test 1 med sekvensering fra proximal til distal være mere anvendelig til at gengive symptomer på cervikal radikulopati.

Reference

Gianluca, C., Estébanez-de-Miguel, E., Albarova.Corral, I., Malo-Urriés, M., Shacklock, M., Montaner-Cuello, A., ... & Bueno-Gracia, E. (2024). Medianusnervens stivhed med tre bevægelsessekvenser i den neurodynamiske test 1 for overekstremiteterne: en ultralydsundersøgelse med shear-wave-elastografi. Muskuloskeletal videnskab og praksis, 103221.