Ellen Vandyck
Forskningschef
Et slående fund ved rotatorcuff-senerifter er den manglende sammenhæng mellem størrelsen og typen af revnen og de smerter og funktionsforstyrrelser, som en patient kan opleve. Nogle gange giver store rifter kun få eller ingen klager, mens små rifter kan resultere i betydelig invaliditet og smerte. Den biopsykosociale kontekst kan spille en stor rolle i smerteoplevelsen, som tidligere studier har vist. Dette studie undersøgte, om psykologisk stress er forbundet med skuldersmerter og -funktion hos patienter med alle mulige grader af rotator cuff-revner. På den måde blev prognosen for rotatorcuffen vurderet for delvise overrivninger, små til mellemtykke overrivninger og store til massive fuldtykke overrivninger.
I dette retrospektive tværsnitsstudie blev deltagere, som skulle have foretaget en artroskopisk reparation af rotatorcuffen, inkluderet. De udfyldte OSPRO-spørgeskemaet med 11 punkter ved baseline. Dette værktøj giver en vurdering af psykosociale faktorer, der viser sig som gule flag. Det er beregnet til brug for ortopædiske fysioterapeuter, der ønsker at estimere flere individuelle psykologiske spørgeskemascorer (f.eks. Patient Health Questionnaire og Fear-Avoidance Beliefs Questionnaire) uden at gøre det besværligt for patienten at udfylde hvert enkelt instrument.
Sammenhængen mellem OSPRO-spørgeskemaet og patientrapporteret VAS, Single Assessment Numeric Evaluation (SANE) og American Shoulder and Elbow Surgeons Standardized Shoulder Assessment Form (ASES) blev undersøgt. Patienterne blev derefter stratificeret ud fra sværhedsgraden af deres rotator cuff-revner i delvis tykke revner, små til middeltykke revner og store til massive fuldtykke revner.
I alt 84 deltagere med rotator cuff-overrivninger blev inkluderet i undersøgelsen. Niogtredive havde en delvis overrivning, 20 % en lille til mellemstor overrivning i fuld tykkelse og 41 % en stor til massiv overrivning i fuld tykkelse.
Ved baseline var der ingen forskelle i patientrapporterede resultater, OSPRO-scores eller mellem de 3 stratificeringer af tårernes sværhedsgrad. Resultaterne afslørede flere svage til meget svage sammenhænge, bortset fra overbevisninger om at undgå frygt for fysisk aktivitet og ASES-scoren. Denne negative korrelation betyder, at højere niveauer af frygt for fysisk aktivitet resulterer i lavere og dermed dårligere ASES-score.
Forfatterne brugte OSPRO-spørgeskemaet til at identificere det niveau af stress, som deltagerne oplevede. Men forholdet mellem OSPRO-scorerne og skuldersmerter og -funktion er endnu ikke forstået. OSPRO findes i 3 former: 17 punkter, 10 punkter og 7 punkter med en nøjagtighed på henholdsvis mindst 85 %, 81 % og 75 % til identifikation af gule flag. Forfatterne til denne undersøgelse nævner, at man skal udfylde et spørgeskema med 11 punkter. Jeg gætter på, at dette er 10-item-versionen af OSPRO. Det giver en nøjagtighed på 75 % til at identificere gule flag. Jeg undrer mig bare over, hvorfor de ikke har udfyldt 17-item-versionen, for hvis man udfylder 6 spørgsmål mere, kan man stole mere på resultaterne.
Det interessante ved denne undersøgelse er, at der ikke var nogen signifikante forskelle i de patientrapporterede resultater mellem de tre stratificeringer af tåreflådets sværhedsgrad. Endnu mere interessant var det, at undersøgelsen ikke fandt nogen signifikante forskelle i smerteassocieret psykologisk stress (målt med OSPRO) mellem de tre stratificeringer af tårernes sværhedsgrad.
Forfatterne siger, at psykologisk stress før operationen var en stærkere prædiktor for dårlig skulderfunktion og smerter end sværhedsgraden af rotatorcuffen hos patienter, der gennemgik artroskopisk reparation af rotatorcuffen. Det skal dog bemærkes, at det er en stærk prædiktor for skulderfunktion og smerter oplevet før artroskopien, da ASES-spørgeskemaet blev udfyldt præoperativt. Denne undersøgelse kan derfor ikke give nogen forudsigelse om de postoperative resultater.
Hvilken indflydelse har den berørte skulder? For eksempel kan en selvstændig bygningsarbejder med en dominerende sidesprængning opleve mere psykologisk stress på grund af den byrde, det lægger på hans evne til at udføre sit arbejde.
På grund af undersøgelsens tværsnitskarakter kan den ikke besvare spørgsmålet om, hvorvidt psykologisk stress er årsagen til smerter og nedsat skulderfunktion hos personer med en rotator cuff-overrivning. Den giver ingen årsagsforklaring, men den kan indfange relevant information, som så kan undersøges nærmere. For eksempel ved vi nu med resultaterne af denne undersøgelse, at sværhedsgraden af rotatorcuffen måske ikke er den bedste indikator for omfanget af de smerter, en person har. Hvis man betragter personen med en rotatormanchetoverrivning som en helhed, kan man få en mere præcis forudsigelse af deres skuldersmerter og funktion end blot selve overrivningen.
Undersøgelsesdesignet var et retrospektivt tværsnitsstudie. Retrospektive studier kan mangle vigtige oplysninger og give en vis skævhed i resultaterne. Tværsnitsundersøgelser på den anden side bruger oplysninger fra et bestemt tidspunkt og kan ikke undersøge indflydelsen af forvirrende variabler som alder, personlig baggrund eller undersøgelsesmiljø. Det giver et øjebliksbillede af de mennesker, der var planlagt til at modtage artroskopisk kirurgi på det tidspunkt på det givne sted. Den information, jeg manglede, var grunden til at vælge artroskopisk reparation. Blev de opereret på grund af nedsat skulderfunktion, smerter, eller bare fordi de havde en rift? Jeg kan sagtens forstå, at nogle af disse patienter er bekymrede over at vide, at de skal opereres.
Det er vigtigt at bemærke, at patienterne skulle udfylde spørgeskemaerne, før de så kirurgen. Det kan have ført til overvurderede svar. Undersøgelsen viste, at patienter, der søger artroskopisk reparation, ser ud til at have elementer af negativt humør eller lav tillid til rehabilitering. Som sådan kan de rapportere højere niveauer af handicap og smerte. Men tilliden til rehabilitering blev ikke målt direkte, så jeg vil hellere være forsigtig med at bruge dette udsagn.
Det er vigtigt at bemærke, at resultaterne ikke kan generaliseres til alle rotator cuff-revner, da denne undersøgelse kun omfattede deltagere, der allerede var planlagt til at modtage artroskopisk reparation.
Når man tænker på, at mere end blot sværhedsgraden af en overrevet rotator cuff-senen kan forudsige en persons skuldersmerter og funktionsnedsættelser, ville det være interessant at objektivisere, hvor forpint en person er. Det kan give en idé om prognosen for patienter, der gennemgår artroskopi for deres overrevne rotatormanchet. Denne undersøgelse viste, at højere niveauer af frygtundgåelse var korreleret med en lavere ASES-score, hvilket betyder mere smerte og invaliditet. Psykologisk lidelse omfatter mere end blot undgåelse af frygt, men i denne undersøgelse var det den eneste faktor, der var moderat relateret til det patientrapporterede resultatspørgeskema ASES.
Hvad universitetet ikke fortæller dig om skulderimpingementsyndrom og scapula dyskinesis, og hvordan du kan forbedre dit skulderspil uden at betale en eneste krone!